FH vil gerne takke for muligheden for at give høringssvar til forudsætningerne for klimastatus og -fremskrivning 2022 (KF22).
De fremskrivninger der udføres af Energistyrelsen (ENS) har stor samfundsmæssig værdi og er essentielle for udvikling og evaluering af den danske klima- og energipolitik. Det er derfor meget nyttigt, at Energistyrelsen er så transparente omkring forudsætningerne, hvilket FH kvitterer for.
FH har følgende bemærkninger til forudsætningerne:
Nyttigt med fremskrivning til 2035.
I sit høringssvar til KF21 bemærkede FH, at det ville være gavnligt med en længere tidshorisont i fremskrivningen. FH finder det særdeles nyttigt, at fremskrivningen nu forlænges til 2035. Det er med til at skabe klarhed om klimapolitikken på længere sigt, og kan være med til at sikre politiske tiltag, der også gavner klimaet og samfundet på lang sigt.
FH anerkender, at præcisionen af en frozen policy-fremskrivning falder, jo længere man kommer ud i fremtiden. FH mener dog stadig, at det vil være nyttigt at have scenarier for udviklingen frem mod 2050 til udviklingen af den mere langsigtede del af klimapolitikken, og håber således, at ENS fortsat vil udarbejde dem i forbindelse med regeringens årlige klimaprogram.
Retfærdig grøn omstilling
Et massivt flertal af lønmodtagerne bakker op om, at samfundet indrettes mere grønt. Men omstillingen skal være socialt retfærdig. Det er især prisstigninger og jobtab, der skaber bekymringer. Det viser en ny, omfattende undersøgelse fra FH.
Positivt, at forventningerne til kvoteprisen er opjusteret
FH finder det nyttigt, at ENS har opdateret sine antagelser omkring CO2-kvoteprisen frem mod 2035, så de bedre afspejler den kraftige stigning i kvoteprisen, der er sket de seneste år. FH anerkender det teoretiske fundament, som Finansministeriets fremskrivningsmetode hviler på. FH vil dog opfordre ENS til selv at udføre fremskrivningen baseret på den aktuelle kvotepris umiddelbart inden de endelige modelkørsler til KF22 udføres, da fremskrivningen er relativt simpel at udføre, og man derved udnytter senest tilgængelige data.
FH bemærker desuden, at der i kvoteprisen er indlejret forventninger til fremtidige politiske tiltag på europæisk niveau, og at fremskrivningen af kvoteprisen således ikke er baseret på en frozen policy-tilgang. Det kunne være et argument for at lempe på princippet om, at antagelserne for udlandet i KF22 skal baseres på frozen policy.
FH vil finde det meget nyttigt, hvis ENS laver tværgående følsomhedsberegninger på betydningen af ændringer i CO2-kvotepriser. Det kan især være med til at informere det kommende arbejde med udviklingen af en grøn skattereform.
Forudsætninger bør i højere grad afspejle internationale politiske mål
FH opfordrer til, i tråd med bl.a. Klimarådet, Dansk Energi[1], og CONCITO[2], at der i forbindelse med KF22 fremlægges beregninger, der også omfatter mere optimistiske scenarier for den globale grønne omstilling, hvor omverdenen fx lever op til de fælles mål, der er sat i Parisaftalen. FH bemærker, at der er stor usikkerhed om, hvor hurtigt omstillingen vil gå i udlandet. Usikkerheden betyder, at der er brug for følsomhedsberegninger og/eller at fremlægge forskellige scenarier for udviklingen.
Hvis dansk klimapolitik baseres på en forventning om, at Parisaftalen i et vist omfang misligholdes, kan det lede til misvisende beregninger og derigennem fejlinformeret klimapolitik, hvilket kan være til skade for både klima, økonomi og potentielle danske arbejdspladser.
Følsomhedsanalyserne vil styrke beslutningsgrundlag og mindske risikoen for fejlinformeret klimapolitik. Samtidig kan de informere den offentlige debat og arbejdet hos andre aktører, som regeringen har lagt vægt på at inddrage i den grønne omstilling, herunder faglige organisationer, brancheorganisationer, erhvervslivet og grønne organisationer.
FH vil derfor finde det særdeles nyttigt, hvis der til KF22 foretages en tværgående følsomhedsberegning på brændselspriser.
Tydeliggørelse af skellet mellem kvote/ikke-kvote-udledninger
I hidtidige KF-udgivelser har der været en opgørelse af udledninger på tværs af sektorer (landbrug, transport, fremstilling mv.).
FH ville finde det særdeles nyttigt, hvis det for hver sektor tydeliggøres, hvilke af udledningerne, der er kvoteomfattede, og hvilke der ikke er. Det ville være et vigtigt bidrag til at højne vidensniveauet i den politiske debat og udviklingen af den kommende grønne skattereform.
[1] Jf. Høringsnotat vedrørende ekstern høring af forudsætningerne for KF21
[2] Jf. https://www.altinget.dk/eu/artikel/concito-dansk-energi-og-klimapolitik-bygger-paa-et-sort-analysefundament