Danmarks klimamål fordrer ikke den klogeste klimapolitik, der gør mest gavn for kampen mod den globale opvarmning.
Derfor bør det næste klimamål for 2035, som Folketinget skal forhandle og vedtage dette forår, indrettes på en ny måde.
Sådan lyder anbefalingen fra Klimarådet, der torsdag udgav sin årlige statusrapport over den danske omstilling.
Danmark bør i stedet få et såkaldt budgetmål.
– Det vil i højere grad give tilskyndelse til tidligere reduktioner, end et punktmål gør, siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.
Som Danmarks klimapolitik er indrettet lige nu, er det kun udledningerne og reduktionerne af drivhusgasser i mål-årene 2030 og 2050, der tæller.
Ifølge Klimarådet bør det måles som et treårigt gennemsnit for at sikre stabilitet, men det har regeringen sået tvivl om.
Fremgangsmetoden med et punktmål tager ikke højde for alle de udledninger, der sker indtil det år.
Klimavidenskaben tilsiger over en bred kam, at reduktionerne af forurening bør træde i kraft hurtigst muligt, fordi det er den samlede mængde CO2-udledning, der påvirker atmosfæren – og ikke mængden i et vilkårligt målår.
Derfor mener Klimarådet, at Folketinget i stedet bør vedtage et budget-mål for perioden 2031-2035.
Her opgøres behovet for den samlede mængde CO2-reduktion over perioden.
– Det er den samlede udledning til atmosfæren, der betyder noget for temperaturstigningen, så på den måde er der en vis logik i det, siger Peter Møllgaard.
Siden klimalovens vedtagelse i 2020 har Danmark haft som officielt mål, at 70 procent af udledningerne skal reduceres i 2030, inden en 100 procents reduktion skal være opfyldt i 2050.
Dette forår skal regeringen og aftalepartierne i klimaloven vedtage et nyt klimamål for 2035.
To af de afgørende partier i forhandlingerne gør det nu klart, at de vil tage kravet om et budgetmål med til bordet.
De Radikale har tidligere foreslået, at man indrettede klimaindsatsen efter et CO2-budget, og de betragter Klimarådets anbefaling som en styrkelse af argumentet forud for forhandlingerne.
– Hvis vi skal have reelle CO2-reduktioner, er det budgetvejen, vi skal gå. Så vi i hele perioden sikrer, at der sker reduktioner, og at det, vi aftaler, sker så tidligt som muligt, siger klimaordfører Samira Nawa.
Også i Enhedslisten vil man stå hårdt på kravet om et nyt budgetmål.
Her ser man den nye tilgang som et værn mod regeringens kritiserede tilgang, hvor reduktionerne først for alvor skal træde igennem i de sidste år inden 2030.
– Det er det mest klimamæssigt ansvarlige, og det er en vaccine mod den hockeystav, regeringen har brugt, hvor man er for afhængig af, at reduktionerne skal komme fra usikre teknologier, siger klimaordfører Leila Stockmarr.
Klimaminister Lars Aagaard har noteret sig Klimarådet og partiernes ønske om et budgetmål.
Men han kan ikke sige, om det vil møde regeringens opbakning.
– Vi er i værkstedet om, hvordan vi skal skrue den næste klimalov sammen, og det er der ikke nogen konklusion på endnu, siger han.
Der kan være gode klimafordele ved et budgetmål, men det kan også bringe store udfordringer med sig. Eksempelvis om, hvad selve budgettet skal være på – hvor stor CO2-reduktion, det skal dreje sig om.
Og så frygter klimaministeren, at der som tidligere set kan komme nye beregninger med nye forudsætninger for overblikket over Danmarks udledninger, der kort inden en målopfyldelse ændrer billedet.
– Helt principielt bliver vi nødt til at tænke på, at hvis der sker et eller andet helt ekstremt, uforventet forudsætningsbrud, som ingen politisk kan forudsige, hvordan vil man så håndtere det.
/ritzau/