Ikke-kategoriseret

Lad os bruge Den Sociale Klimafond til at udfase sorte fyr

FH og en række organisationer foreslår at bruge én milliard kroner fra Den Sociale Klimafond på at hjælpe familier og almene boliger væk fra olie- og gasfyr. Det skal gøre den grønne omstilling mulig – også for dem, der ikke selv har råd til investeringen.

FH og en række organisationer foreslår at bruge én milliard kroner fra Den Sociale Klimafond på at hjælpe familier og almene boliger væk fra olie- og gasfyr. Det skal gøre den grønne omstilling mulig – også for dem, der ikke selv har råd til investeringen.

or den enkelte boligafdeling kan et skifte indebære en betydelig investering, som slår igennem i beboernes husleje.

Derfor bør regeringen sikre, at også almene boligafdelinger kan omfattes, og at støtten kommer beboerne direkte til gode. Udfasning af olie- og gasopvarmning har behov for en særlig indsats for de danskere, der ikke bare kan gribe i lommen.

Krigen i Hormuz-strædet har sendt olie- og gaspriserne i vejret. For en dansk familie med gasfyr svarer det til en ekstraregning på omkring 5.000 kr. om året.

Det er derfor glædeligt, at regeringen i sit nye politiske grundlag vil gøre brug af Den Sociale Klimafond til at udfase olie- og gasfyr. Fonden stiller ubrugte EU-midler til rådighed for de mest udsatte grupper i den grønne omstilling.

Nu skal hensigten omsættes til en plan, der kan mærkes. Vi foreslår, at regeringen bruger én milliard kroner fra fonden til at hjælpe de familier i både parcelhuse og almene boliger med lavest indkomster væk fra olie- og gasfyr og over på fjernvarme eller varmepumper.

Forfattere

  • Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør, BL – Danmarks Almene Boliger.
  • Lydia Callesen, formand, 3F – Den Offentlige Gruppe.
  • Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitiskchef, Dansk Metal.
  • Mads Reinholdt, direktør, FH.
  • Kim Mortensen, direktør, Dansk Fjernvarme.
  • Magnus Skovrind Pedersen, direktør, Tænketanken Brundtland.

Udfasningen af olie og gas til opvarmning er nemlig afgørende, ikke bare for den grønne omstilling, men for etableringen af en sikker forsyning af varme, hvor priserne ikke påvirkes af pludselige geopolitiske kriser eller afhængighed af fremmede regimer.

Men lige nu forsinkes udbygning af grøn varme, fordi mange familier med lave indkomster ikke har råd til at udskifte deres gamle varmefyr til fordel for et grønt og billigere alternativ.


Vores forslag vil kunne hjælpe over 60.000 husstande i lavindkomstgrupper væk fra olie eller gas. Dem hvor udfordringen ikke handler om manglende vilje, men prisen. En fjernvarmetilslutning eller varmepumpe kræver et beløb, som mange ikke har stående på kontoen eller lige kan låne sig til.


Resultatet er, at de familier, der i forvejen har mindst til at få hverdagen til at hænge sammen bliver låst fast i en opvarmningsform med usikre fremtidige. Og det kan hurtigt blive værre endnu.


Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vist, at husstande med lave indkomster og olie- eller gasfyr bruger en væsentligt større del af deres disponible indkomst på varme end familier med højere indkomster.


I dag viser vores beregninger, at opvarmning af et standardhus med gas koster omkring 8.000 kroner mere om året end nyetableret fjernvarme, og at forskellen kan stige til over 10.000 kroner næste år grundet EU’s udvidelse af CO2-kvotehandelsmarkedet.
Selv om varmeøkonomien varierer fra område til om

råde, peger udviklingen mod stigende omkostninger og større usikkerhed for husstande med olie- og gasopvarmning.
Den sociale slagside ved ulige opvarmningsmuligheder er altså i fare for at stige kraftigt de kommende år.

Vi foreslår derfor et tilskud til lav- og lavere mellemindkomst husstande, hvis de skifter til fjernvarme eller varmepumpe.

Tilskuddet svarer til omkring halvdelen af prisen for at tilslutte sig fjernvarme og bidrager betydeligt til finansieringen af en varmepumpe. Et tilskud bør også sikre at tilslutning eller installation sker på danske løn- og ansættelsesvilkår med virksomheder, der har kollektiv overenskomst.

Forslaget vil også forbedre mulighederne for etablering af fjernvarme i flere områder, da nye projekter er afhængige af, at tilstrækkeligt mange tilslutter sig og giver billigere og grønnere varme til langt flere end dem, der modtager tilskuddet.

Mange tusinde mennesker, med moderate og lave indkomster, bor i almene boliger med gasopvarmning.

I flere byer udgør de almene boliger en så stor del af varmegrundlaget, at deres deltagelse kan være afgørende for, om et fjernvarmeprojekt kommer til dem.

For den enkelte boligafdeling kan et skifte indebære en betydelig investering, som slår igennem i beboernes husleje.

Derfor bør regeringen sikre, at også almene boligafdelinger kan omfattes, og at støtten kommer beboerne direkte til gode.

Udfasning af olie- og gasopvarmning har behov for en særlig indsats for de danskere, der ikke bare kan gribe i lommen.

Den Sociale Klimafond giver muligheden for at sætte skub på omstillingen og sikrer, at ingen familier bliver efterladt med regningen og risikoen for svingende gaspriser.

Debatindlægget er bragt på Avisen Danmark 20.09.26

Holbæk viser dillemaet

Byen er blevet kaldt “Danmarks gasby”. Omkring 90 procent af byggeriet i byen var ifølge Klimamonitors omtale i marts opvarmet med gas. Samtidig arbejder forsyningsselskabet Fors på at etablere fjernvarme i byen.

Men regnestykket afhænger i høj grad af de almene boliger.

I første etape af fjernvarmeprojektet står de almene boliger for hele 37 procent af varmebehovet. Hvis de kobles på sammen med kommunens bygninger og sygehuset, når man op på 66 procent af projektets varmebehov. Derfor beskrives de almene boliger som nøglen til projektet.

Netop i Holbæk bliver den sociale og den grønne udfordring dermed filtret sammen.

Byens to største boligselskaber, Lejerbo Holbæk og Holbæk Boligselskab, repræsenterer tilsammen omkring 2.200 lejemål. Ifølge Klimamonitor har de blandt andet peget på risikoen for store udgifter til udskiftning af radiatorer som en årsag til deres forbehold over for fjernvarmen.

Samtidig er tilslutningen afgørende for det samlede projekt.

Fors har sat en grænse på 70 procents tilslutning, før projektet kan realiseres på et økonomisk stabilt grundlag. Uden de almene boligselskaber når det beskrevne varmegrundlag kun op på 63 procent.

Det betyder, at en investering i at hjælpe almene boliger væk fra gas ikke nødvendigvis kun kommer beboerne i de pågældende boliger til gode.

Den kan også være med til at åbne døren for fjernvarme til resten af et område.

Det er netop en af grundene til, at FH og de øvrige organisationer ønsker, at almene boligafdelinger skal kunne få støtte fra Den Sociale Klimafond.