Et trygt arbejdsmarked – for en retfærdig grøn omstilling

Den grønne omstilling vil gavne klimaet og rummer muligheder for Danmark og lønmodtagerne som helhed: Større eksport, større beskæftigelse og bedre job.

Den grønne omstilling vil gavne klimaet og rummer muligheder for Danmark og lønmodtagerne som helhed: Større eksport, større beskæftigelse og bedre job.

Samtidig øger omstillingen dog behovet for tryghed på arbejdsmarkedet. Nogle risikerer at komme i klemme, fordi jobfunktioner forsvinder. Andre skal turde kaste sig ud i nye uddannelser og projekter. Begge grupper skal støttes ved hjælp af en indsats for større tryghed. Det vil ikke blot gavne den enkelte, men også styrke opbakningen til den grønne omstilling frem mod 2030 og 2050.

Tryghed skal hjælpe dem, der er i klemme

Opfyldelsen af 2030-målet om 70 pct. reduktion og derefter 2050-målet om klimaneutralitet kræver omstilling af mange aktiviteter i mange sektorer. Som beskrevet i kapitlet om cirkulær økonomi skal vi bl.a. finde nye måder at producere og forbruge på.

Når vi udvikler og udbreder klimavenlige materialer, elbiler og varmepumper, er det i sidste ende for at fortrænge varer og teknologier baseret på fossile brændsler.

Boks 17: FH foreslår

  1. Dagpengene skal fremover reguleres efter lønudviklingen, så de ikke mister værdi.

Det kan indebære, at nogle jobfunktioner forsvinder og dermed bringe mennesker i klemme. Omstillingen handler ikke kun om klima, men også om dem og om deres livsvilkår – indkomst, hjem og familie.

Der skal være tryghed på arbejdsmarkedet. Vi skal ikke beskytte jobfunktioner, men vi skal beskytte de mennesker, der udfylder dem.

Tryghed skal understøtte udvikling

Større tryghed vil ikke kun gavne dem, der risikerer at komme i klemme pga. eksisterende jobfunktioner. Det kan også styrke modet hos dem, der overvejer en ny type uddannelse eller et iværksætterprojekt, hvor fremtidsudsigterne er usikre.

De skal opleve en tryghed på arbejdsmarkedet, som gør dem risikovillige. For om fem eller ti år kan det være de kompetencer og projekter, de turde kaste sig ud i nu, der danner grundlag for udvikling af de nye løsninger, som også Klimarådet siger, der er brug for.

Tryghed skal sikre opbakningen

Social retfærdighed er nødvendig for at sikre langsigtet opbakning til den grønne omstilling. Der vil være bump på vejen mod 2030 og 2050. Det har coronakrisen allerede vist os.

Når kriserne kradser, er det vigtigt, at opbakningen til den grønne omstilling er robust. Og det vil den kun være, hvis den opleves som socialt retfærdig – som en løftestang, ikke som en ekstra trussel eller noget der er nødvendigt at sætte på pause.

Fokus på flexicurity og dagpenge

De konsekvenser, som omstillingen vil have for menneskers beskæftigelse, kompetencer og økonomiske sikkerhed, skal adresseres gennem en kombination af tryghed, omstilling af kompetencer og fleksibilitet. Med andre ord: Flexicurity.

Det vigtigste enkeltstående element er her dagpengene. De skal holde hånden under de lønmodtagere, der risikerer at miste deres job, og under dem, der overvejer en vej med usikre jobudsigter. En højere dagpengekompensation for tabt arbejdsfortjeneste vil give større sik- kerhed.

Dagpengesystemet skal rettes op

Kompensationsgraden afspejler den økonomiske forskel på at være i beskæftigelse og arbejdsløs. Og som vist i figur 23 er dagpengenes bruttokompensationsgrad faldet fra et niveau på 57 pct. i midten af 90’erne til 48 pct. i dag. Med udsigt til den fortsatte mindreregulering vil bruttokompensationsgraden falde yderligere til omkring 45 pct.

Kilde: Finansministeriets familietypemodel og FH’s beregninger
Anm.: Bruttokompensationsgraden er opgjort på baggrund af lønudviklingen for alm. lønmodtagere uden ledelsesansvar og udviklingen i den maksimale dagpengesats. Nettokompensationsgraden er opgjort med udgangspunkt i samme tal for løn og dagpenge på baggrund af den disponible indkomst efter skat.

Det er afgørende for den enkelte lønmodtager og opbakningen til omstillingen, at dagpengesystemet rettes op, og de sidste godt 30 års udhuling af dagpengene stoppes.

Derudover er der en helt akut udfordring som følge af coronakrisen. Rigtig mange lønmodtagere er blevet ledige som en direkte konsekvens af coronakrisen, mens andre har opretholdt indkomsten, fordi deres arbejdsgiver har benyttet sig af hjælpepakkerne.

Ligesom hjælpepakkerne holder hånden under virksomhederne og beskæftigede, er der behov for en akut hjælpepakke til at holde hånden under de ledige, som loyalt har betalt kontingent til arbejdsløshedsforsikringen i a-kassen.

Det er urimeligt, at de personer, der er hårdest ramt af krisen ved at have mistet deres job, ikke modtager en økonomisk håndsrækning.

I FH’s økonomiske genopretningsplan ’Investér i klima, teknologi og tryghed’ foreslår vi en akut hjælpepakke til dagpengeområdet. Det indebærer et midlertidigt coronatillæg til dagpengesatsen samt lettere optjeningsret for freelancere og soloselvstændige, samt at personer, der ikke har optjent ret til dagpenge, får adgang til systemet på en lavere sats.