FH’s klimaforslag opfylder 2030-målet og skaber flere gode job

FH’s helhedsplan indeholder i alt 113 forslag. Den første del af planen foreslår 89 konkrete klimatiltag indenfor 10 områder – fra grønne og socialt bæredygtige indkøb i den offentlige sektor til flere havvindmølleparker og klimaaf- gifter.

De 10 områder:

  1. Større roller og tiltag for den offentlige sektor
  2. Strategiske satsninger på Power-to-X, cirkulær økonomi og bioøkonomi, CO2-fangst og forskning
  3. Sektorkobling understøttet af store investeringer inden for energi
  4. Endnu mere klimavenligt anlæg, byggeri og bygninger
  5. Mere cirkulær økonomi, bedre håndtering og udnyttelse af affald
  6. Klimavenlig udvikling af fødevarer, forbrug, landbrug og skov
  7. Transport: Omlægning af bilbeskatning og omstilling af tung transport
  8. Grøn omstilling af erhverv og industri
  9. Internationale tiltag for klima, konkurrenceevnen og eksport
  10. Klimaafgifter og anden finansiering

Tilsammen vil tiltagene kunne levere de ca. 19 mio. ton CO2e-reduktioner, der bringer os i mål med 70 pct.-målsætningen i 2030

fagbevægelsens hovedorganisation

FH’s helhedsplan indeholder i alt 113 forslag. Den første del af planen foreslår 89 konkrete klimatiltag indenfor 10 områder – fra grønne og socialt bæredygtige indkøb i den offentlige sektor til flere havvindmølleparker og klimaaf- gifter (6).

Tilsammen vil tiltagene kunne levere  de ca. 19 mio. ton CO2e-reduktioner, der bringer os i mål med 70 pct.-målsætningen i 2030. Vi vurderer, at den samlede grønne omstilling vil skabe mindst 200.000 flere årsværk i Danmark.

Danmark i 2030

Føres planen ud i virkeligheden, vil Danmark i 2030 have opfyldt sit ambitiøse klimamål og være et internationalt foregangsland – ikke bare målt på drivhusgasudledninger,  men også inden for Power-to-X-teknologier, cirkulær økonomi og bioøkonomi.

De nye løsninger, som fx brint, alternative proteiner og klima- venlige materialer, vil bidrage til at reducere udledninger i andre lande, og eksporten af dem vil gavne vækst og beskæftigelse i Danmark.

Takket være en blanding af tilskud og klimaafgifter tilpasset de enkelte sektorer vil vores erhverv og landbrug være udviklet, ikke afviklet.

Danmark vil samtidig have vist, hvordan omstilling går hånd i hånd med lighed og social retfærdighed. Folk får endnu bedre uddannelse og har derfor bedre mulighed for  at bidrage aktivt til omstillingen – bl.a. gennem styrket medarbejderinddragelse.

Flere arbejder i grønne job, og for de mennesker, der kommer i klemme, fordi deres hidtidige job forsvinder, er der større tryghed og bedre muligheder for opkvalificering end i dag. Folk vælger fortsat selv, hvad de spiser, men deres valg er mere informeret, og klimaaftrykket fra fødevareproduktionen er nedbragt væsentligt.

Nogle kører stadig i benzin- og  dieselbiler, men der vil være 700.000 elbiler på de danske veje, foruden hybridbiler.

fagbevægelsens hovedorganisation

Staten har drevet de teknologiske satsninger ved at formulere ’missioner’, der satte retning for indsatser og samarbejde, og ved at stille risikovillig kapital til rådighed. Langt hovedparten af investeringerne er finansieret af private aktører, der har set de grønne potentialer og gode muligheder for afkast.

Prisen, danskerne betaler, vil bl.a. være klimaafgifter på fx flyrejser, ændringer i bilbeskatningen, tvungen udskiftning af olie- og gasfyr samt evt. gener i forbindelse med sortering af affald og udbygning af vindmøller, biogasan- læg og infrastruktur.

For de fleste opvejes prisen dog af energibesparelser, mere natur og smartere byer, bedre job- og uddannelsesmuligheder, større tryghed på arbejdsmarkedet og ejerskab over den grønne omstilling. Derfor vil der fortsat være bred opbakning til omstillingen og det næste mål om klimaneutralitet i 2050.

Klimaeffekt: Planen opfylder 2030-målet

Ea Energianalyse har vurderet FH’s sammensætning af klimatiltag og klimaeffekten af centrale forslag (andre forslag betragtes som faciliterende, men uden egen klimaffekt).

Vurderingen har haft til hensigt at sikre, at tiltagene ikke overlapper eller udelukker hinanden, samt at klimaeffekten af tiltagene er retvisende. For nogle tiltag, der vedrører forbrugsændringer, hvor en del af den beregnede klimaeffekt kunne være uden for Danmark, har Ea anslået den nationale effekt  til 50 pct.

For nogle af de tiltag, der kræver en markant forskningsindsats, fx ny fodertilsætning i landbruget, kan der være betydelig usikkerhed.

Baseret på Eas vurdering af tiltagene, og med ovennævnte forbehold i mente, er det Eas vurdering, at den forventede klimaeffekt, når alle tiltag gennemføres, er en reduktion på ca. 19 mio. ton CO2e, ud over de reduktioner der ligger i Energistyrelsens Basisfremskrivning 2019. Hermed nås en reduktion på 70 pct. i forhold til 1990.

Tabel 1 viser reduktionernes fordeling på de sektorer, der beskrives i de følgende kapitler, mens figur 6 viser fordelingen på konkrete tiltag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange af tiltagene går på tværs af sektorer og er afhængige af de øvrige indsatser.

Der er mange koblinger og værdikæder på tværs af sektorer, og derfor er det ofte meningsløst at tilskrive opnåede reduktioner én, og kun én, sektor.

fagbevægelsens hovedorganisation
Kilde: AE, Ea Energianalyse, diverse klimapartnerskaber og FH’s egne beregninger.
Kilde: Ea Energianalyse, diverse klimapartnerskaber og FH’s egne beregninger.
For nærmere detaljer om tiltagene, se efterfølgende kapitler samt www.fho.dk/tekniskbaggrundsnotat

Sektorer, indbyrdes afhængigheder og kol- lektive løsninger

Som vist i tabel 1 og figur 6 drives hovedpar- ten af reduktionerne af energisektoren, som forventeligt vil have reduceret sine udlednin- ger med næsten 100 pct. i 2030.

Men et for simplet fokus på forskellige sektorer og tiltags relative bidrag er unyttigt. Der er mange koblinger og værdikæder på tværs af sektorer, og derfor er det ofte meningsløst at tilskrive opnåede reduktioner én, og kun én, sektor.

Fx bidrager landbrugssektoren til produktion af biogas, der fortrænger fossile brændsler i transport og industri, mens krav om grønne og socialt bæredygtige indkøb i den offentlige sektor driver implementering og udvikling af løsninger inden for anlæg, byggeri og bygninger, transport og erhverv. Ofte forudsætter en løsning i én sektor tiltag i en anden sektor.

Tabel 1 og figur 6 afspejler således ikke de tværgående værdikæder og forudsætninger og dermed heller ikke sektorernes virkelige bidrag. Fx kunne reduktioner som følge af udbredelse af varmepumper, som i tabellen til- skrives energisektoren, også tilskrives erhverv, industri og landbrug.

Et mere retvisende billede af de enkelte tiltag og sektorers bidrag får man af figur 7, der viser, hvordan en række tiltag går på tværs af seks sektorer og det offentlige. Det ses i figurens midte, at nogle indsatser spiller en central rolle for omstillingen i den  forstand,  at de går på tværs af alle områder.

Det drejer sig fx om udbygning af sol- og vindenergi,  Power-to-X og offentlige indkøb. Bidragene fra disse tiltag kan ikke meningsfuldt tilskrives én sektor. Løsningerne er kollektive.

Kilde: FH. Figuren er illustrativ. For nærmere detaljer om tiltagene, se efterfølgende kapitler samt www.fho.dk/tekniskbaggrundsnotat
Kilde: Erhvervsstyrelsens statistikbank, tabel ERSTS501. Anm.: Figuren viser antal årsværk inden for grønne varer og tjenester. Tal er for 2018.

Det ses også, at den offentlige sektor – et andet udtryk for kollektive løsninger – har roller at spille i næsten alle de udvalgte tiltag. Rollen er enten at være retningssætter, koordinator eller regulator/investor. Samtidig ejer staten ofte kritisk infrastruktur.

Disse strategiske roller for stat, regioner og kommuner blev i nogen grad overset i nedsættelsen af regeringens klimapartnerskaber, der ikke omfattede et partner- skab for den offentlige sektor. Men statens roller i at drive udvikling og omstilling anerkendes  i stigende grad (7).

Og i forbindelse med coronakrisen er statens evne og kapacitet til  at forme samfundet blevet tydelig – måske mere i Danmark end i noget andet land.

Usikkerheder og løbende opfølgning

De forventede reduktioner og opfyldelsen af 2030-målet er behæftet med usikkerhed. For det første er de præcise klimaeffekter af forsknings- og udviklingsprojekter usikre, jf. ovenfor.

For det andet vil Danmarks udledninger – og dermed reduktionsbehovet – afhænge af samfundsudviklingen, der næppe vil blive, præcis som basisfremskrivningen i dag forudsiger. Endelig kan der vise sig nye omkostningseffektive og socialt retfærdige løsninger.

Af de grunde bør der løbende følges op på indsatsen og målopfyldelsen over perioden frem til 2030. Planen skal således ikke opfattes som et endegyldigt svar for hele perioden.

Såfremt der viser sig behov for yderligere ind- satser, fx hvis forskning i fodertilsætning ikke indfrier de forventninger, som Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren har, kan det være oplagt at udtage flere lavbundsjorder, end der i første omgang lægges op til her.

Beskæftigelse: Mindst 200.000 årsværk

Den grønne omstilling i Danmark vil have væsentlige, positive beskæftigelseseffekter. Alene for de tiltag, hvor Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet effekter for FH, vil der blive skabt mindst 200.000 flere årsværk over perioden 2020-2030, end der ellers ville have været.

Det svarer til mere end beskæftigelseseffekten af fire Femern-forbindelser, ifølge tidligere beregninger fra Copenhagen Economics (8). En ambitiøs 10 GW energi-ø med tilhørende investeringer vil kunne skabe yderligere ca. 150.000 årsværk.

Mange af årsværkene vil blive skabt i områder med landdistrikter. Det gælder fx årsværk for- bundet med udbygning af biogas, vindenergi og infrastruktur. Allerede i dag huser Midtjylland og Syddanmark hovedparten af de såkaldt ’grønne’ job i Danmark som vist i figur 8.

Samtidig skaber tiltagene dog også nye årsværk i større byer, fx i forbindelse med energirenoveringer. Dermed er der geografisk balance i planens effekter.

Beskæftigelseseffekterne er et konservativt skøn. De omfatter kun de midlertidige job, der skabes ved etableringen af tiltagene – fx etablering af en havvindmøllepark – ikke de permanente job, der for nogle forslag vil ligge i varig drift og vedligehold.

Det skal desuden bemærkes, at beskæftigel- seseffekterne ikke afspejler den samlede mængde af ’grønne årsværk’, der skabes.

Således viser den samlede beskæftigelseseffekt ikke, at der kan ske en nedgang i øvrige årsværk som følge af et skifte i investeringer fra traditionelle til grønne. Dette illustreres i figur 9, hvor ændringen i det samlede antal årsværk, som beskæftigelseseffekten viser, er mindre end ændringen i antallet af grønne årsværk.

Samtidig skal det påpeges, at ikke  alle de opgjorte årsværk vil være grønne i den forstand, at de i sig selv opfylder et miljøformål.

Fx skabes nogle af dem inden for handel og transport, der traditionelt ikke betegnes som grønne. Alle de skabte årsværk er dog med til at understøtte den grønne omstilling.

Figur 9 anskueliggør, at omstillingen kan be- tyde, at nogle jobfunktioner forsvinder.

Det er bl.a. på den baggrund, at ét af planens forslag er, at lovforslag og anlægsinvesteringer på klimaområdet bør konsekvensberegnes for beskæftigelseseffekter med henblik på aktiv iværksættelse af løsninger, hvor der er behov, og at kommunale og regionale klimaplaner specifikt skal adressere ’retfærdig omstilling’, herunder løsninger for virksomheder og borgere.

Samlet må det forventes, at de 200.000 års- værk er et underkantskøn, og at omstillingen vil skabe endnu flere årsværk frem mod 2030 og derefter. Det skal dog understreges, at beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed.

Anm.: Figuren er illustrativ.

Der vil blive skabt mindst 200.000 flere årsværk over perioden 2020-2030. Det svarer til mere end beskæftigelses­ effekten af fire Femern­forbindelser.

fagbevægelsens hovedorganisation

Arbejdsmiljø, uddannelse, opkvalificering og tryghed på arbejdsmarkedet

Den grønne omstilling skal ikke blot skabe flere job. Den skal flere gode job. Samtidig skal vi sørge for, at de, der skal udfylde de nye job, har de rette kompetencer, og at der er nye muligheder og støtte til dem, hvis jobfunktioner forsvinder.

Arbejdsmiljø, uddannelse, opkvalificering og tryghed er nødvendige betingelser i omstillingen.

Den sidste del af rapporten præsenterer i alt 24 forslag på disse områder.

Finansieringsbehov

For de tiltag, hvor finansieringsbehovet har kunnet vurderes, skønnes det samlede behov for perioden frem til 2030 at være i størrelsesordenen 230-450 mia. kr.

Det i tabel 1 an givne spænd på 329-437,7 mia. kr. inkluderer finansiering af en række allerede aftalte tiltag fra Energiaftale 2018 og afspejler en udbygning af elproduktion, som er større end Danmarks eget behov, og som dermed tillader eksport af grøn energi (9). Finansieringsbehovet inkluderer ikke omkostninger til videreførelse af tiltag efter 2030 mm.

Skønnet er – som enhver vurdering, der kigger 10 år frem – behæftet med betydelig usikkerhed. Prisen for omstillingen vil i sidste ende afhænge af bl.a. de politisk valgte initiativer, teknologiudvikling, adfærd og tiltag i andre lande.

230-450 mia. kr. kan lyde voldsomt. Mange af investeringerne vil imidlertid give økonomisk afkast, og hovedparten forventes således finansieret af private investorer. Det gælder fx udbygning af vindenergi, infrastruktur og investeringer i udvikling af Power-to-X og bioraffinering.

Det offentlige forventes at skulle tilvejebringe finansiering svarende til maksimalt 75 mia. kr., afhængigt af private investorers medfinansiering, midler fra Danmarks Grønne Fremtidsfond og EU-midler. FH’s konkrete forslag til finansiering fremgår nedenfor.

Foruden at give økonomisk afkast, vil mange  af investeringerne medføre samfundsøkonomiske gevinster. Fx kan energirenovering bidrage til bedre indeklima i skoler, mens skovrejsning kan bidrage til biodiversitet og bedre vandmiljø.

Sådanne positive effekter er ikke medregnet i finansieringsbehovet, men er med til at gøre tiltagene til gode investeringer.

FH’s plan adskiller sig fra andre udspil

FH’s helhedsplan adskiller sig fra udspil og anbefalinger, som andre har fremlagt. Fem kendetegn kan fremhæves: