Grøn omstilling forudsætter uddannelse og kompetenceudvikling

Den grønne omstilling vil skabe mindst 200.000 årsværk som beskrevet ovenfor. Det er konkret arbejde, der skal udføres, og det indebærer behov for nye kompetencer – det gælder for såvel beskæftigede som ledige, jf. kapitlet om opkvalificering. Uddannelse og kompetenceudvikling bliver således afgørende for den grønne omstilling.

Den grønne omstilling vil skabe mindst 200.000 årsværk som beskrevet ovenfor. Det er konkret arbejde, der skal udføres, og det indebærer behov for nye kompetencer – det gælder for såvel beskæftigede som ledige, jf. kapitlet om opkvalificering.

Uddannelse og kompetenceudvikling bliver således afgørende for den grønne omstilling. Især er det vigtigt,  at uddannelsessystemet, herunder videre- og efteruddannelsessystemet, kan reagere hurtigt og matche de nye kompetencebehov på arbejdsmarkedet.

Det er de mennesker, vi uddanner, der vil  skulle implementere og udvikle de løsninger, der skal opfylde målene om 70 pct. reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Så lige så vel som fx byggeri og skovrejsning i dag sker med tanke på klimaeffekter, lige så vel skal uddannelse og videreuddannelse løftes med henblik på klima.

Når videre- og efteruddannelse giver den enkelte lønmodtager bedre mulighed for at bidrage aktivt til omstillingen gennem implementering af nye teknologier og udvikling af nye løsninger, kan det også give en større følelse af ejerskab og inddragelse. I sidste ende kan dette være afgørende for opbakningen til den grønne omstilling.

FH’s survey viser, at 9 ud af 10 lønmodtagere er villige til at inddrage ny teknologi i deres arbejde. Samtidig vurderer 2 ud af 3 lønmodtagere, at den grønne omstilling vil påvirke deres jobsituation i sådan grad, at videre- og efteruddannelse bliver nødvendig.

Uddannelsessystemet skal imidlertid også være parat – det skal hurtigt kunne absorbere de nye krav og kompetencebehov, som omstillingen forudsætter. Derfor foreslår FH de tiltag, der er opsummeret i boks 15.

Boks 15: FH foreslår

  1. Der bør i alle brancher være fokus på balance mellem hhv. investering i ny teknologi og uddannelse/opkvalificering
  2. Fokus på ikke blot tekniske kompetencer, men også på forståelse, basale færdigheder og kognitive og sociale kompetencer
  3. Uddannelses­- og støttesystemet skal være sammenhængende og fleksibelt, så alle kan deltage hele arbejdslivet
  4. Invester i uddannelse
  5. Virksomhederne skal sætte VEU i system via systematisk uddannelsesplanlægning

Balance mellem teknologi og medarbejderkompetencer

Nye teknologier og innovative løsninger kommer til at spille en central rolle i forhold til den grønne omstilling. Det kan fx være nye klimavenlige materialer, ændring af kostsammensætninger eller brintteknologier i forbindelse med Power-to-X.

Grøn omstilling handler, ligesom digital omstilling, om både nye teknologier og nye måder at tænke og arbejde på. Det gælder alle i det danske samfund. Det omfatter både offentlige og private virksomheders opgaveløsning inden for samtlige brancher.

Det er vigtigt at sikre en balance, hvor investeringer i ny teknologi suppleres med nye medarbejderkompetencer – de to ting skal følges ad. En balance vil sikre, at lønmodtagerne er forberedt på at anvende og arbejde med den nye teknologi.

Samtidig vil en balance, hvor nye medarbejderkompetencer følger med teknologiudviklingen, give det bedste grundlag for at udvikle nye og innovative løsninger. Det kan bidrage   til nye grønne løsninger på lang sigt og dermed omstillingen frem mod 2050, eksport og beskæftigelse.

Centrale grønne kompetencer

De tekniske kompetencer, der umiddelbart kræves – fx den konkrete evne til at sætte en varmepumpe op eller reparere en elbil – er vigtige, men de kan ikke stå alene. Især ikke, hvis uddannelse fuldt ud skal understøtte inddragelse, en følelse af ejerskab til omstilling og udvikling af de nye løsninger, der skal hjælpe  os på vej mod 2050.

Der bør også i alle brancher være fokus på udvikling af uddannelser og kompetencer, der giver medarbejderne forståelse for bæredygtig udvikling, ressourceeffektivitet og miljøbeskyttelse. Grundlaget for dette skal være solide basisfærdigheder inden for den enkeltes fagområde.

Endelig er det vigtigt også at fokusere på kognitive og sociale kompetencer.

Sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem

Det er ikke muligt at forudsige de mange  forskellige jobtyper og helt konkrete kompetencer, som den grønne omstilling vil medføre. Det kan imidlertid med sikkerhed fastslås, at behovet for nye kompetencer vil stille store krav til såvel det ordinære uddannelsessystem som videre- og efteruddannelsessystemet.

Derfor er det afgørende, at vi har et uddannelsessystem, herunder videre- og efteruddannelsessystem, og et støttesystem, som er fleksibelt, uden barrierer, og som er sammenhængende og overskueligt for dem, der skal benytte sig af det, så unge og lønmodtagere hurtigt kan uddannes, opkvalificeres eller omskoles til hvor, de grønne job opstår.

Det er vigtigt, for det skal være muligt for den enkelte løbende og igennem hele arbejdslivet at kombinere beskæftigelse, arbejdspladsbaseret læring og videre- og efteruddannelse.

Invester i uddannelse

For at understøtte ovenstående bør der til investeringerne i den grønne omstilling medtænkes investeringer i uddannelse. Det gælder investeringer i hele det danske uddannelsessystem fra grundskolen til de videregående uddannelser, men ikke mindst uddannelser hvor vekseluddannelse og det erhvervs- og professionsrettede udgør omdrejningspunktet, og hvor de praktiske kompetencer står i fokus.

Det er der to årsager til. For det første er det i høj grad faglærte og medarbejdere med ’handlekompetencer’, der skal handle anderledes. For det andet kommer ideerne til, hvordan vi sikrer grønnere løsninger, ofte fra de medarbejdere, der til daglig er tæt på deres profession eller fag som beskrevet i kapitlet om medarbejderinddragelse.

Kilde; CONCITO, Den danske grønne beskæftigelse, 2019.
Anm.: Beregninger baseret på uddrag fra Danmarks Statistik fra DAMVAD (2018) for CONCITO.

Figur 22 viser, at der for erhvervsuddannede har været større tendens til at arbejde inden  for ’grønne varer og tjenester’ end for folk med andre uddannelser. Med det  udgangspunkt kan vi forvente, at de faglærte også fremadrettet vil spille en central rolle i forhold til at producere ’grønne varer og tjenester’.

Der er således brug for en særlig indsats for at sikre, at medarbejderne inden for de sektorer, der især skal bidrage til at gennemføre den grønne omstilling, også har kompetencerne til at være drivende i den udvikling.

Uforholdsmæssigt mange har fx ikke tilstrækkelige basale færdigheder inden for dansk, matematik, engelsk og det digitale. Det skal der rådes bod på, for tilstrækkelige basale færdigheder og kompetencer er selve forudsætningen for, at folk kan lære nyt.

Systematisk uddannelsesplanlægning er vejen frem

FH’s analyser viser, at langt flere medarbejdere ville komme på efteruddannelse, hvis virksomhederne satte efteruddannelsen i system via mere kontinuerlig og systematisk uddannelsesplanlægning.

Der, hvor ledelsen skaber rammer og har en kultur for videre- og efteruddannelse, vil medarbejderne gerne efteruddanne sig.

På den baggrund skal flere offentlige og private virksomheder motiveres til at arbejde mere systematisk med planlægning af VEU, så årets uddannelsesplanlægning bliver taget lige så alvorligt som årets ferieplanlægning.