Grønne job – med et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Danske lønmodtagere ser positivt på den grønne omstillings betydning for deres arbejde. Figur 3 viste, at 37 pct. forventer en positiv effekt på deres fag, mens kun 7 pct. forventer en negativ effekt.

Danske lønmodtagere ser positivt på den grønne omstillings betydning for deres arbejde. Figur 3 viste, at 37 pct. forventer en positiv effekt på deres fag, mens kun 7 pct. forventer en negativ effekt. Blandt de lønmodtagere, der forventer, at den grønne omstilling vil give positive effekter, er det godt halvdelen, der forventer, at det især vil give et bedre arbejdsmiljø.

Et godt arbejdsmiljø kommer dog ikke af sig selv. Det skal indtænkes aktivt som et perspektiv på omstillingen. Både på samfunds- og arbejdspladsniveau.

Kendte og ukendte risici

Grøn omstilling og et godt arbejdsmiljø kan og skal gå hånd i hånd. Vi skal fremme og udnytte potentialerne for et bedre arbejdsmiljø, og vi skal forebygge og undgå arbejdsmiljømæssige risici.

Med de nye grønne job aktualiseres behovet for forebyggelse af ’klassiske fysiske arbejdsmiljøproblemer’, idet mange klimatiltag i høj grad forventes at føre til en vækst i grønne fremstillingserhverv. Det kræver øget og fornyet opmærksomhed på fysiske arbejdsmiljøudfordringer som bl.a. hårdt fysisk arbejde, arbejdsulykker og kemi.

Derudover forventes det, at grønne job har ukendte risici, som vi først får viden om i takt med, at den grønne omstilling skrider frem.

Anvendelsen af nye stoffer og materialer vil føre nye og ukendte problemer med sig. Derfor er en øget og fornyet opmærksomhed på allerede kendte problemer ikke tilstrækkelig.

fagbevægelsens hovedorganisation

Figur 21 illustrerer, hvordan nye grønne job både aktualiserer behovet for fokus på de klassiske arbejdsmiljøproblemer og samtidig åbner op for nye risikofaktorer, det er nødvendigt at forebygge.

Den grønne omstilling vil gribe ind i alle erhverv. De følgende afsnit giver fire eksempler på områder, som tænkes at vinde frem, og  som kræver et særligt fokus på arbejdsmiljøet.

Udbygning af vindenergi

I forbindelse med en kommende udbygning af vindmøllesektoren vil der være behov for i særlig grad at forebygge alvorlige arbejdsulykker, som der erfaringsmæssigt er  risiko for, både i forbindelse med produktion af tårne og vinger og i forbindelse med anlæg af vindmøller, ikke mindst på havet.

Forskning viser, at en god sikkerhedskultur er helt afgørende. Der er ligeledes behov for at forebygge problemer med muskel- og skeletbesvær (MSB) som følge af hårdt fysisk arbejde med tunge løft og belastende arbejdsstillinger.

Endelig vil der være behov for særlig opmærksomhed omkring brugen af isocyanater og epoxy, som har givet store problemer med allergi og eksem blandt ansatte på danske vindmøllefabrikker.

Energieffektivisering, bygninger og byggeri

I forbindelse med renovering af ældre bygningsmasse og energieffektiviseringer af boliger i den almene sektor skal der være fokus på at forebygge de allerede kendte risikofaktorer ved arbejde i bygge- og anlægssektoren.

Det gælder risici for arbejdsulykker, fald og nedstyrtning, det gælder risici i forhold til hårdt fysisk arbejde, tunge løft og belastende arbejdsstillinger, og det gælder velkendte problemer med bl.a. asbest, pcb, bly og isoleringsmateriale i den ældre bygningsmasse.

Genanvendelse og sortering af affald

FH foreslår en satsning på cirkulær økonomi, og heldigvis er den allerede ved at vinde frem.

Som beskrevet handler cirkulær økonomi om at overgå fra lineær produktion til produktionsformer, hvor materialer bevares i et kredsløb, og behovet for nye råmaterialer mindskes.

Det ser man fx på affaldsområdet, hvor der i stigende grad anlægges en kredsløbsbetragtning med inspiration fra ’vugge-til-vugge’-konceptet. Alle affaldsstoffer betragtes som mulige udgangspunkter for ny produktion.

Med EU’s mål om at genanvende 60 pct. af affaldet må vi forvente at se en kraftig stigning i antallet af beskæftigede, der arbejder med affaldssortering.

fagbevægelsens hovedorganisation

Affaldssortering og genanvendelse er en gevinst ud fra et grønt bæredygtighedsperspektiv, men vi skal sikre, at det også ud fra et arbejdsmiljøperspektiv er sikkert og sundt.

Nogle risici kender vi allerede. Vi ved, at affaldssortering indebærer udsættelse for biologiske agenser, herunder miroorganismer, som bl.a. kan føre til luftvejslidelser, mave-tarmlidelser, eksem og allergier. Vi ved også, at udsættelse for tungmetaller ved bl.a. genanvendelse giver risiko for kræft og skader på nervesystemet.

Således blev medarbejdere på en engelsk virksomhed udsat for kviksølvforgiftning, da de udførte arbejde med at adskille og genanvende dele fra fluorescerende lyspærer.

Der er behov for øget opmærksomhed på, hvilke produkter vi genanvender og hvordan. Her bør fokus også være på, hvordan produkterne bliver designet og fremstillet med henblik på ’sikker og sund’ genanvendelse.

Nye teknologier og materialer

Nye teknologier og nye materialer, fx nanoteknologi, indebærer ukendte risici. I takt med at der fx kommer stadig flere el-biler og hybrid-biler på vejene, opstår der nye arbejdsmiljøudfordringer.

Fritlagte ledninger, vand i bilen eller brand i batteriet indebærer i el-biler og hybrid-biler helt andre risici, end man kender fra benzin- og dieseldrevne motorkøretøjer, og det er langt fra uden risiko, når reddere rykker ud og fx skal skære en tilskadekommen ud af en elbil.

Styrkede indsatser og krav

På baggrund af ovenstående foreslår FH indsatserne opsummeret i boks 14. Bedre tilsyn, vejledning, koordinering og indarbejdelse af krav på en række områder skal sikre, at den grønne omstilling ikke blot skaber flere job, men også gode job.