Klimatilpasning til tiden

Da vandstanden steg 3,3 meter på Lolland Falster

I 1872 var Lolland-Falster udsat for en af de værste naturkatastrofer i nyere Danmarkshistorie.

En kraftig vind fra nordøst gjorde, at vand fra Østersøen blev presset mod de danske øer med stor kraft.

De danske bælter var for smalle til at håndtere alt det vand, hvilket betød at vandstanden steg 3,3 meter på Lolland, langt højere end de daværende diger kunne modstå.

Følgerne var katastrofale: 80 mennesker omkom og hundreder af huse blev ødelagt.

I kølvandet på katastrofen gik lollikkerne sammen om at etablere et nyt, højere dige, der bedre kunne modstå stormfloder. Bønder og borgere holdt mange møder, der skulle sikre den bedste udformning af det nye dige. I 1877 stod det 63 km lange dige på Sydlolland færdigt, og det står endnu.

Diget på Lolland

Klimaforandringerne betyder i Danmark hyppigere og mere voldsomme stormfloder og skybrud. For at undgå, at der sker katastrofer af samme omfang som i 1872, er det nødvendigt med en koordineret, national indsats. Vi sikre kollektive og effektive løsninger med lokal opbakning, ligesom lollikkerne gjorde det i 1870’erne.

FN’s klimapanel vurderer, at verden er på vej mod en global opvarmning på flere grader i 2100. Allerede i dag er den globale temperatur steget ca. 1,1 grad, og den kommer til at stige yderligere de kommende årtier, selv hvis indsatsen for at begrænse klimaforandringerne blev styrket markant.

Det betyder, at visse klimaforandringer er uundgåelige. Bl.a. forventes det, at ekstremt vejr bliver hyppigere (IPCC, 2021). Det kan betyde højere vandstand, mere nedbør og flere oversvømmelser, der kan skade helbred, ejendomme og økonomi.

For at mindske de skader, der kan opstå som følge af klimaforandringerne, vil der være brug for klimatilpasning. De tekniske løsninger findes allerede og vil for mange være velkendte: der skal etableres diger, høfder og anden kystsikring, og der skal investeres i kloakering og vandafledning.

Samtidig vil der være klimatilpasning, der også skaber mere natur: plantesikring af klitter og etablering af grønne områder, der kan opsamle regnvand.

Hidtidig indsats er langt fra tilstrækkelig

Klimatilpasningen er allerede i gang rundt omkring i landet, og har i virkeligheden været i gang i hundreder af år – bl.a. på Lolland som eksemplet ovenfor viser. Men eksperter vurderer, at klimaforandringerne gør behovet langt større, og forskellige barrierer gør, at de hidtidige investeringerne og indsatser langt fra er tilstrækkelige.

Det skyldes eksempelvis utilstrækkelig regulering, vanskelig koordinering mellem grundejere og kommuner og manglende viden om klimaforandringernes konsekvenser. Disse barrierer skal nedbrydes, så klimatilpasningen udføres med rettidig omhu.

I midten af klimaforandringerne og klimatilpasningen står lønmodtagerne – både i arbejdslivet og privatlivet. De skal som medarbejdere i bygge- og anlægsvirksomheder, beredskabet og kommuner implementere klimatilpasningsløsninger, fx i form af kystbeskyttelse, regnvandsbeskyttelse, øget beredskab og renovering af ejendomme. Og de kan som nuværende eller fremtidige grundejere komme i klemme, hvis deres ejendom skades af klimaforandringerne.

På den baggrund har FH i dette udspil 18 anbefalinger, der skal bidrage til, at klimatilpasningen i Danmark både bliver effektiv, retfærdig og samtidig maksimerer sidegevinster i form af mere og bedre natur, øget eksport og gode arbejdspladser.

Muligheder og barrierer for en mere effektiv klimatilpasning

Klimatilpasningen i Danmark rummer både store muligheder og udfordringer. Hvad angår muligheder, kan en effektiv klimatilpasning skabe tryghed, besparelser, bedre natur og øget eksport:

1. Rettidig omhu giver tryghed og besparelser: En effektiv klimatilpasningsindsats udført i tide vil på sigt spare samfundet for milliarder af kroner i skadesomkostninger og sikre tryghed for grundejere.
   
   
2. Naturbeskyttelse og rekreative områder: Der er rig mulighed for, at en effektiv klimatilpasning både kan sikre bygninger og infrastruktur, men også natur og biodiversitet. Samtidig kan etablering af fx kystsikring eller grønne områder til vandopsamling skaber nye, rekreative arealer til gavn for alle.
   
   
3. Beskæftigelse og eksport: Klimatilpasningsindsatsen herhjemme og globalt vil skabe tusindvis af danske arbejdspladser, både gennem klimasikringsprojekter herhjemme og gennem eksport af fx vandmiljøteknologier.

Der findes samtidig en række barrierer for en mere effektiv klimatilpasning i Danmark, der skal findes løsninger på. Nedenfor fremhæves nogle af de vigtigste:

Lønmodtagernes rolle i klimatilpasningen

Lønmodtagerne har mindst tre roller i forbindelse med de kommende klimaforandringer og klimatilpasningen:

1. Lønmodtagere kan som borgere og boligejere komme i klemme:
   Der er risiko for øget ulighed, fx hvis grupper med lav indkomst eller færre ressourcer er a) bosat i mere sårbare områder, b) har ringere mulighed for at forudse risici eller investere i forebyggelse, eller c) er bosat i ejendomme med lav værdi, som det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er mindre attraktivt at beskytte end ejendomme med høj værdi. (se fx Mandag Morgen, 2021).
   
   Lønmodtagere risikerer også at komme i klemme, når jobmarked, jobfunktioner og kompetencekrav forandres som følge af klimatilpasning. Omvendt kan lønmodtagerne opleve sidegevinster ved klimatiltag, bl.a. i form af forbedret miljø, naturværdier og rekreative muligheder. Fx kan grønne områder gøre byer mere attraktive.
   
2. Lønmodtagere vil i deres arbejde skulle implementere en række klimatiltag
   Det kan være kystbeskyttelse, styrket beredskab og forbedring af boligers klimaskærm. Klimatilpasningsindsatsen vil medføre et betydeligt arbejdskraftsbehov på mange tusinde årsværk over de næste 30 år. Samtidig kan lønmodtagerne i deres arbejde være med at udvikle nye løsninger for inden for klimatilpasning.
   
3. Lønmodtagere skal som skatteydere finansiere klimatilpasningsindsatsen
   Klimatilpasningsindsatsen vil kræve offentlig finansiering, fx hvad angår sikring af områder med høj samfundsøkonomisk værdi, herunder kritisk infrastruktur og naturområder. Fx bidrager staten til kystbeskyttelse over hele landet. Lønmodtagerne har en stærk interesse i, at offentlige midler til klimatilpasning anvendes klogt og med fokus på at hjælpe de svageste.

På den baggrund har FH følgende principper for klimatilpasningen i Danmark.

Figur 1: Lønmodtagernes rolle i klimastilpasningen

Anbefalinger fra FH

Arbejdskraftsbehov, kompetencer og eksportmuligheder

Klimatilpasningen i Danmark vil kræve store investeringer, og store investeringer giver store arbejdskraftsbehov.

Hvis der skal investeres for 50-75 mia. kr. i klimatilpasning de kommende 20-30 år, som KL skønner, vil det give et arbejdskraftsbehov på mellem 35.000 og 53.000 årsværk, viser beregninger AE (2021) har foretaget for FH.[1] 30 pct. af dem vil være ufaglærte, særligt specialarbejdere med kompetencer inden for byggeri og anlæg, herunder jord- og betonarbejde, og 38 pct. faglærte, fx struktører.

Selvom det står klart, at klimatilpasning vil kræve betydelige investeringer, er der stadig behov for mere viden om det nødvendige investeringsomfang, for at kunne regne nærmere på arbejdskraftsbehovet, se også anbefalingerne til information, afsnit 4.2.

For FH er det vigtigt, at klimatilpasningsindsatsen skaber flere og bedre job. Det forudsætter, at vi sikrer, at lønmodtagerne har de kompetencer der efterspørges, og det kræver investeringer i uddannelse og opkvalificering, og at klimatilpasningen udføres på ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Klimatilpasningen skal så vidt muligt anvende de nyeste og bedste teknologier, hvor det er relevant. Danmark har en førerposition inden for produktion og eksport af vandmiljøteknologi med virksomheder som Danfoss, Grundfos, AVK og Kamstrup, og klimatilpasningsindsatsen kan med fordel understøtte og udbygge den position, til gavn for dansk eksport og arbejdspladser.

På den baggrund anbefaler FH, at:

---

[1] Beregningerne antager, at priser og produktiviteten i de relevante brancher er på 2022-niveau.

Information

Konsekvenserne af klimaforandringerne i Danmark er blevet undersøgt af mange aktører. DTU/DMI (2021) har undersøgt hvilke konsekvenser stormfloder vil have i Danmark under forskellige scenarier for klimaforandringerne. Nationalbanken (2021a, 2021b) har i en række analyser undersøgt klimaforandringernes påvirkning af boligmarkedet, og påpeger, at nogle realkreditinstitutter er særligt eksponerede over for klimarelaterede risici såsom oversvømmelser i en sådan grad, at det udgør en systemisk risiko.

Danske Regioner har beregnet, at over 75.000 ejendomme langs vandløb og kyster risikerer at blive ramt af oversvømmelser og erosion ved fremtidig stormflod (Teknologirådet, 2021). Cowi (2017) har for Realdania beregnet, at nutidsværdien af skader som følge af klimaforandringer i 48 kystbyer de kommende 100 år er 93 mia. kr. Med andre ord vil klimaforandringerne have store konsekvenser i Danmark, hvis ikke der klimatilpasses.

Nogle steder i Danmark er langt mere udsat for klimaforandringer end andre. Som det ses i figur 2, vil især kommuner som Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Fanø, Lolland, Tårnby og Dragør være udsat, hvis en 100-års stormflod rammer Danmark i slutningen af dette århundrede, og der ikke klimatilpasses tilstrækkeligt.

Figur 2. Konsekvenser af en 100-års stormflod i Danmark

Information er afgørende for, at der kan udføres det nødvendige og omkostningseffektive niveau af klimatilpasning. Analyserne af økonomiske skader har dog hidtil fokuseret på enkelte kilder til oversvømmelser: fx stormfloder (DTU/DMI, 2021; Cowi, 2017) eller skybrud (Halsnæs og Kaspersen, 2014).

Der er behov for en helhedsorienteret analyse, der illustrerer de økonomiske omkostninger ved klimaforandringerne på tværs af både kilder til oversvømmelse og forskellige scenarier for klimaforandringer, og som også tager højde for naturværdier, herunder biodiversitet.

Samtidig er der også brug for at investeringsbehovet i klimatilpasning kortlægges. Der eksisterer endnu ikke et overblik over, hvilke investeringer i klimatilpasning, der vil være nødvendige i de kommende år.

Når der er fundamental usikkerhed om, hvor meget og hvilke former for klimatilpasninger der er behov for, er det svært at planlægge klimatilpasningsindsatsen. Investeringsbehovet kan også bringe lys over arbejdskraft- og kompetencebehovet, når projekterne skal udføres, og skabe mulighed for planlægning, så flaskehalse på arbejdsmarkedet undgås.

På den baggrund anbefaler FH, at:

En bedre og sammenhængende kortlægning af omkostningerne og investeringsbehovet kan bidrage til, at klimatilpasningsindsatsen bliver effektiv, minimerer omkostninger og maksimerer sidegevinster. Samtidig kan det det bidrage til at belyse det arbejdskraftsbehov, der vil opstå i forbindelse med klimatilpasningen i Danmark.

Planlægning

Klimatilpasning er historisk overvejende foregået decentralt hos kommuner og private grundejere. Det kan stå i vejen for omkostningseffektive løsninger på tværs af matrikelskel og kommunegrænser.

Ofte kan der også være modsatrettede interesser. Hos kommuner, der deler et vandopland[1], kan en god løsning for én kommune forværre problemet for en anden.

Og et højt dige kan måske nok sikre et område mod oversvømmelser, men også samtidig skærme udsigten for husejere. Der er således behov for planlægning, der går på tværs af kommuner.

Derudover er der behov for, at forskellige klimatilpasningsløsninger samtænkes, som fx Teknologirådet (2021) har peget på. Man bør se samlet på vandets kredsløb, på tværs af grundvand, havet, vandløb og nedbør, når klimatilpasningsindsatsen planlægges. Og der er behov for overordnede principper, så man fx ikke laver nye bebyggelser i udsatte områder

---

[1] Danmark er inddelt i 23 såkaldte hovedvandoplande, der er geografiske afgrænsninger baseret på hvorhen vandet løber. For hvert vandopland eksisterer der allerede et tværkommunalt samarbejde.

Casen illustrerer tre ting:

1. Det er nyttigt, når kommuner går sammen på tværs af kommunegrænser og laver en helhedsorienteret plan for klimasikring. Det sikrer omkostningseffektive løsninger, og der kan samarbejdes om juridiske udfordringer
2. Medfinansiering fra staten kan lette byrden for kommuner og grundejere
3. Finansiering via nytteprincippet kan i nogle tilfælde skabe kraftig lokal modstand.

På den baggrund anbefaler FH, at:

Tværkommunal planlægning og national rammesætning kan være med til at øge gennemskueligheden og sikre en mere omkostningseffektiv klimatilpasningsindsats, til gavn for både lønmodtagernes økonomi og tryghed.

Regulering og lovgivning

Lønmodtagerne kan som boligejere risikere at komme i klemme på grund af klimaforandringerne og hyppigere oversvømmelser, enten fordi de har manglet information ved boligkøb, ikke er forsikret mod relevante risici eller ikke har investeret tilstrækkeligt i at klimasikre deres bolig eller fritidshus

Cases: Problemer med koordinering i kommunerne:

Disse cases illustrerer tre ting:

1. Klimasikring løses ofte bedst med kollektivt, men hvis ansvaret hviler på de enkelte grundejere kan resultatet blive, at den slet ikke udføres.
2. Der er behov for en klar ansvarsfordeling.
3. Nytteprincippet kan være svært at få til at fungere i praksis.
   Cases er taget fra KL (2020): Klimatilpasning for fremtiden.

Ifølge Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved DTU og Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, er der en tendens til, at boligkøbere og -ejere undervurderer langsigtede udfordringer, herunder klimaforandringsrisiko (Mandag Morgen, 2021). Nationalbanken (2021b) konkluderer dog, at oversvømmelsesrisici generelt er indregnet i boligpriser, men de vurderer ikke om det gøres i tilstrækkelig grad.

Surveydata fra Epinion (2021) viser, at mellem hver tredje eller fjerde ikke ved, om det er det offentlige eller borgeren selv, der har ansvaret, hvis oversvømmelser rammer privat ejendom.  Samtidig er størstedelen af danske husejere enten ikke forsikret mod oversvømmelse eller er i tvivl, om de er.

På mange områder ikke en tydelig ansvarsfordeling mellem borger, kommuner, regioner og staten, hvilket er problematisk. Fx er det problematisk, at private pt. har ansvaret for at sikre deres ejendom mod stigende grundvandsspejl, hvilket leder til ansvarsfraskrivelse og underinvestering, og der eksisterer ikke lovgivning på området.

På den baggrund anbefaler FH, at:

Anbefalingerne kan være med til at sikre, at nye boligejere ikke påtager sig risici i uvidenhed, og at en mere effektiv klimatilpasning kan udføres til gavn for alle.

Finansiering

De kommende 20-30 år skønner KL (2021), at der er behov for at klimatilpasse for mindst 50-75 mia. kr. Forebyggelse er i mange tilfælde langt billigere end udbedring af skader. Cowi (2017) har for Realdania anslået, at nutidsværdien af forventede skadesomkostninger som følge af stormfloder blot 48 kystbyer kan være 93 mia. kr. Det er altså store milliardbeløb, vi som samfund bør være villige til at investere i klimasikring.

Finansieringen af klimasikringsprojekter har historisk været baseret på nytteprincippet. Nytteprincippet betyder, at dem, der får størst nytte af et givent klimatilpasningsprojekt skal bidrage mest. Det er et godt og retfærdigt økonomisk princip. I nogle tilfælde, hvor problemet kan løses samme sted som det opstår, er det også rimeligt nemt at administrere. Fx hvis et problem med oversvømmelse kun opstår på en enkelt grundejers areal.

Men ofte vil der være mange interessenter i et klimasikringsprojekt, der har forskellig nytte af et projekt, og nogle gange vil grundejere slet ikke kunne se nytten, eller i hvert fald ikke mene, at de skal bidrage. Det ses eksempelvis i mange kystsikringsprojekter, hvor det er nødvendigt at flere grundejere går sammen om fx skråningsbeskyttelse, men i forskellig grad er udsat for risici fra stigende vandstand.

Nytteprincippet kan dog ikke anvendes til finansiering af klimasikring af samfundskritisk infrastruktur eller områder, der har en særlig naturværdi eller kulturhistorisk værdi. Et eksempel på sidstnævnte er den jyske Vestkyst, der siden 1983 har modtaget midler til kystbeskyttelse fra staten.

På den baggrund anbefaler FH, at:

Anbefalingerne kan være med til at sikre tilstrækkelig finansiering til en omkostningseffektiv klimatilpasningsindsats, og samtidig være med til at sikre, at uligheden ikke stiger i Danmark samt at der fortsat er råd til velfærd.