Lønmodtagerne bakker op om 2030-målet og den ambitiøse tilgang til klimaudfordringen. 2030- og 2050-målene sætter retning for de næste årtiers klimapolitik i Danmark og dermed for en stor del af vores samfundsudvikling. De langsigtede mål giver sikkerhed til lønmodtagere, erhverv og investorer: Vi ved, hvor vi skal hen.
De præcise veje til 2030- og 2050-målene kender vi imidlertid ikke. Nogle har peget på klimaafgifter som en vigtig del af vejen. Andre har peget på andre tiltag. Senest har regeringens 13 klimapartnerskaber fremlagt 365 anbefalinger. For at navigere i de mange tiltag og finde den rette vej er der brug for en strategi.
Lønmodtagernes strategi for grøn omstilling
For lønmodtagerne er det afgørende, at vejen mod 2030- og 2050-målene bliver tilrettelagt ud fra de fire pejlemærker, der er beskrevet i boks 2. Pejlemærkerne er rygraden i lønmodtagernes strategi for grøn omstilling. De er udtryk for en afbalanceret tilgang, et internationalt udsyn og et princip om, at omstillingen ikke blot skal være grøn, men også retfærdig.
Afbalanceret tilgang
Klimaudfordringen er den måske største og mest langsigtede udfordring, vi står overfor. Men det er ikke den eneste udfordring. Det ser vi i disse måneder med coronakrisen. Vi har tidligere set det med finanskrisen. Og undertiden er der bekymring for andre kriser.
Samtidig ved vi, at mange virksomheder og almindelige danskere kæmper med udfordringer i det daglige, fx stress, usikkerhed og stram økonomi.
Nogle har talt om andre hensyn end klima som ’benspænd’ for omstillingen. Den logik deler vi ikke. Der findes andre reelle og vigtige udfordringer end klimaudfordringen, og de skal ikke underkendes.
Og hvis den grønne omstilling frem mod 2030 og 2050 skal lykkes, er der brug for, at samfundet samtidigt er robust over for andre udfordringer. Ellers vælter læsset, når kriser rammer. De bedste og mest stabile løsninger vil være dem, der på én gang gavner både klimaet og andre hensyn.
Internationalt udsyn
Klimatiltag i Danmark kan nedbringe udledninger i udlandet – både gennem mindsket import af klimabelastende varer som fx soja og gennem eksport af klimavenlige varer og teknologi.
Ved at udvikle løsninger, der også kan bruges i andre lande, kan vi sætte et aftryk, der er langt større, end Danmarks størrelse og udledningerne inden for vores grænser tilsiger (5).
Det har vi allerede vist med udvikling og eksport af fx vindmøller. Nye løsninger og eksport kan samtidigt gavne økonomi og beskæftigelse i Danmark. Det er der brug for, ikke mindst i lyset af coronakrisen.
Derudover har vi i Danmark – som et velhavende land med relativt høje udledninger per indbygger – et ansvar for at være med til at løse den globale udfordring til særlig gavn for de lande, der er mindre udviklede, har få historiske udledninger og ofte er mere sårbare over for klimaforandringerne.
Det er imidlertid afgørende, at vi i Danmark ikke strammer skruen så hårdt, at produktion og udledning flytter til andre lande med lempeligere regler, så der opstår såkaldt ’CO2- lækage’.
Isoleret set kunne lukninger på dansk jord ganske vist gavne opfyldelsen af Danmarks 2030-mål, hvor det i henhold til FN-regler kun er udledninger på dansk territorium, der medregnes. Men det vil svække den globale klimaindsats. Og det vil svække dansk økonomi og beskæftigelse.
Mange virksomheder, bl.a. inden for industri, transport og landbrug, er konkurrenceudsatte. For dem skal der findes praktiske løsninger, der også værner om konkurrenceevnen.
Når man tager stilling til klimatiltag, bør inter- nationale effekter således være en del af ligningen. Det har fagbevægelsen allerede fore- slået i forbindelse med høring af klimaloven.
En retfærdig grøn omstilling
Den ambitiøse klimaindsats i Danmark skal gå hånd i hånd med social retfærdighed. Den holdning deler FH med mere end tre ud af fire lønmodtagere, jf. figur 5. Konkret betyder social retfærdighed i den grønne omstilling bl.a.:
- Der skal være et solidt sikkerhedsnet og gode muligheder for sporskifte – især for dem, hvis job og jobfunktioner er allermest udsatte.
- Klimakrisen og den grønne omstilling må ikke øge uligheden i Danmark. Lønmodtagerne må ikke ende med at bære en uforholdsmæssig stor del af regningen. Tværtimod skal omstillingen kombineres med en fremgang i levestandarden.
Hvis ikke den grønne omstilling opleves som socialt retfærdig, risikerer det at undergrave befolkningens langsigtede opbakning til klimaindsatserne.
Det kan føre til, at der fra politisk side bliver sået tvivl om ambitioner og retning, og at der dermed skabes en usikkerhed hos både lønmodtagere, erhverv og investorer, som gør vejen til målet længere, mere besværlig og mere omkostningstung.
En helhedsplan
På ryggen af lønmodtagernes strategi for grøn omstilling, der er opsummeret med pejlemærkerne i boks 2, præsenterer de følgende kapitler en helhedsplan for den grønne omstilling.
Vi kalder det en helhedsplan, fordi vi tænker på tværs af sektorer og udfordringer. I modsætning til hovedparten af regeringens klima- partnerskaber fokuserer planen ikke kun på en enkelt sektor, men på alle sektorer – inklusiv den offentlige.
Og i modsætning til fx Klimarådets anbefalinger omfatter planen ikke kun snævre klimatiltag, men også en række væsentlige forudsætninger for en succesfuld og omkostningseffektiv omstilling: Arbejdsmiljø, medarbejderinddragelse, uddannelse, opkvalificering og tryghed på arbejdsmarkedet.
Box 2: Fagbevægelsens fire pejlemærker for den grønne omstilling
- Danmark skal være et foregangsland: Den grønne omstilling af Danmark skal bidrage til opfyldelse af Parisaftalen og sikre opnåelse af målet om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990.
- Den grønne omstilling skal skabe flere gode job: Den grønne omstilling skal bruges som en mulighed for at skabe nye, gode job i Danmark. Omstillingen skal fremme potentialerne i mennesker og teknologi, herunder den cirkulære økonomi. Omstillingen vil uafvendeligt betyde, at nogle jobfunktioner forsvinder.
Det er imidlertid afgørende, at den grønne omstilling medfører, at nye og bedre job opstår. Det forudsætter, at vi som samfund rettidigt sikrer, at danske lønmodtagere har de rette kvalifikationer til at leve op til de nye krav.
Derfor er et stærkt socialt sikkerhedsnet og investeringer i uddannelse, opkvalificering, arbejdsmiljø og ny teknologi afgørende komponenter i en grøn omstilling af Danmark. - Løsningen er kollektive beslutninger og internationalt forpligtende samarbejde:
Fællesskabet skal finansiere de nødvendige investeringer i den grønne omstilling. Den enkelte kan tage medansvar for at forbedre klimaet, men det kan ikke overlades til individet at løse klimaudfordringen. Det vil medføre en utilstrækkelig indsats og risikere at vende den tunge ende nedad.
Danmark skal være et foregangsland på en måde, der inspirerer andre til, at den grønne omstilling kan kombineres med fremgang i levestandard for lønmodtagerne. Indfrielsen af Danmarks ambitiøse mål må aldrig være at regulere danske virksomheder så hårdt, at produktion og udledning flytter til andre lande med lempeligere regler.
Det vil skade klimaet globalt. En løsning på klimaudfordringen kræver et internationalt forpligtende samarbejde. - Klimakrisen og den grønne omstilling må ikke øge uligheden i Danmark: Der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling vil medføre store omkostninger.
Alternativet – ikke at handle – vil dog medføre langt større omkostninger for os alle. Fagbevægelsen vil arbejde for, at omstillingen bliver socialt retfærdig.
Litteraturhenvisning
(5) Udledningerne på dansk jord udgør ca. 0,1 pct. af verdens samlede udledninger (Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, ’Klimapolitisk Redegørelse: Klima-, energi- og forsyningsministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken’, 2019).