Opkvalificering af ledige skal hjælpe den enkelte og gavne omstillingen

Den grønne omstilling frem mod 2030 og 2050 bliver et langt træk. Den vil medføre, at nye jobfunktioner vil opstå, mens andre vil forsvinde. 23 pct. frygter, at deres kompetencer ikke vil være efterspurgt som følge af den grønne omstilling. Det er mange.

Det er vigtigt, at ledige ikke bliver hægtet af udviklingen, men i stedet får gavn af de nye job, der opstår. Både for deres eget liv og fordi en oplevelse af nye muligheder og gode livsvilkår er med til at sikre bred opbakning til omstillingen. Det kan bl.a. ske gennem opkvalificering.

Gode muligheder for ledige til at hægte sig på omstillingen er også vigtigt for virksomhederne. Hvis nogle af de tusindvis af ledige kan tage job efter opkvalificering, vil det mindske risikoen for mangel på specifik arbejdskraft. Samtidig kan opkvalificering være med til både at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke, øge arbejdsudbuddet og få flere varigt med ind på arbejdsmarkedet.

Kompetencer i centrum

Hvis ledige skal have muligheder og kunne udfylde de nye job, skal de kunne tillære sig  nogle af de forskellige kompetencer, som virksomhederne vil efterspørge som følge af den grønne omstilling. Hele 65 pct. mener, at  bedre muligheder for uddannelse og efteruddannelse bedst sikrer tryghed for den gruppe, som skal finde ny beskæftigelse som led i den grønne omstilling.

Der bør derfor igangsættes en omfattende indsats for, at ledige opkvalificeres til at matche de nye job og de kompetencer, som efterspørges. Det kunne fx handle om at efteruddanne håndværkere til også at kunne installere og servicere varmepumper og solvarmeanlæg m.m.

Fleksibilitet er afgørende

Den grønne omstilling kan skabe mange forskellige jobtyper og behov for kompetencer, der er svære at forudsige. En overgang til nye og hidtil ukendte måder at producere på er netop kernen i fx cirkulær økonomi.

Derfor er det afgørende, at det danske uddannelses- og opkvalificeringssystem styrkes over en bred kam og gøres mere fleksibelt og enkelt, så de ledige hurtigt kan opkvalificeres til der, hvor de grønne job  opstår.  Således vil de lediges kompetencer ikke blive en flaskehals, men snarere en katalysator for den grønne omstilling.

Opkvalificering øger beskæftigelse og mindsker ulighed

FH har fået analyseret de samfundsøkonomiske effekter af uddannelse og opkvalificering i forhold til et specifikt løft fra ufaglært til faglært. Analysen viser tydeligt, at selvom der på kort sigt er et marginalt fald i beskæftigelsen, så stiger beskæftigelsen på længere sigt markant, mens uligheden er faldende. Uddannelse og opkvalificering til ledige bør derfor prioriteres højt.

Hvis opkvalificeringen af de ledige skal lykkes – til gavn for både klimaet og samfundet – er det nødvendigt, at der for den enkelte er gode muligheder for, og rettigheder til, at udvikle sine kompetencer i opsigelses- og ledighedsperioden.

Det er også centralt, at manglende adgang og bureaukrati ikke må stå i vejen for brugen af uddannelse og opkvalificering over for ledige. Hverken for borger, sagsbehandler eller virksomhed. Det kræver enkle regler og lettere tilgængelig viden om uddannelses- og opkvalificeringstilbud.

Der er allerede en række gode opkvalificeringsredskaber i beskæftigelsesindsatsen. Mange af dem er bare aldrig rigtig kommet i brug eller blevet udbredt i større omfang.

Derfor foreslår FH, at en række af de eksisterende redskaber styrkes, da de vil kunne være med til at sikre de kompetencer på klimaområdet, som virksomhederne efterspørger. FH’s forslag er opsummeret i boks 16.