De økonomiske vismænd har for nylig fremlagt en rapport, der fokuserer på tilpasninger og omkostninger på vejen mod 70 pct.-målet.
De anslår, at 20.000 personer skal finde ny beskæftigelse som en del af omstillingen. Det er et eksempel på en overordentlig positiv udvikling i økonomiske analyser, da vismændenes fokus ikke kun er på endemålet i 2030, men også på vejen dertil.
Vi økonomer har en tendens til at have meget fokus på konsekvenserne på lang sigt, dvs. når omstillingen er gennemført og økonomien er i en ny balance.
Tilpasninger er omkostningsfulde for den enkelte
Men på vejen mod en ny langsigtet balance vil der være tilpasninger, der er omkostningsfulde for den enkelte og som desværre ofte overses i regnemodellerne.
Vejen til et grønnere samfund vil for nogle personer og virksomheder betyde store forandringer. Og der vil også være en regning for samfundet som helhed for at nå frem til målsætningen om 70 pct. reduktion i drivhusgasserne i 2030. Det ændrer ikke ved, at det er en vigtig og ambitiøs målsætning, som vi i FH bakker op om.
Vismændene anslår i deres centrale beregning med ensartede drivhusgasafgifter, at omkostningen ved at nå 70 pct.-målet vil udgøre omkring 0,3 pct. af BNP i 2030. Samtidig forventer vismændene, at beskæftigelsen vil være stort set uændret. Med andre ord er regningen på samfundsniveau ikke uoverkommelig.
Men for den enkelte vil det at miste sit arbejde eller sin virksomhed være enormt omkostningsfuldt. Og derfor skal vismændene have ros for at have fokus på netop det.
Fokus på udfordringer for den enkelte
I rapporten beskriver vismændene hvilke sektorer, der vil blive hårdest ramt af høje, ensartede klimaafgifter. De peger særlig på landbruget, fødevareindustrien og dele af den tunge industri.
De beskriver også hvem, det er, der har de udsatte job. Der er en klar overvægt af kortuddannede, og de bor fortrinsvis i landkommuner uden for de store byer.
Alt dette er vigtig information, når vi skal sørge for, at alle kommer godt videre i den grønne omstilling.
De, der mister deres job, fordi aktiviteten i en branche falder, kommer ikke automatisk over i en anden branche. Særligt ikke, hvis de står tilbage med forældede kompetencer.
Derfor kræver den grønne omstilling også en aktiv arbejdsmarkedspolitik med øget opkvalificering og efteruddannelse, som vismændene også peger på, samt et solidt sikkerhedsnet til de, der risikerer at miste deres job.
Pas på med at negligere de virkelige udfordringer
For fremtiden bør vi økonomer ikke slippe af sted med udelukkende at beskrive effekterne på lang sigt i en ny balance, når vi skal evaluere politiske tiltag.
Vi bliver også nødt til at se på tilpasningen dertil – ellers risikerer vi at negligere virkelige udfordringer for virkelige mennesker.