NYHED

FH til EP-kandidaterne: Husk nu den retfærdige grøn omstilling

Det nye år er så småt i gang og EU-boblen er igen trukket i arbejdstøjet. Valget til Europa-Parlamentet vil være i fokus de kommende fem måneder frem mod, at danskerne den 9. juni skal vælge, hvilke 15 kandidater der skal repræsentere Danmark i perioden 2024-2029. I FH arbejder vi for at danske lønmodtagere og den retfærdige grønne omstilling bliver helt central i valgkampen

I de kommende måneder vil en lang række kandidater forsøge at overbevise danskerne om, at de er de rette til at repræsentere Danmark i Parlamentet over den kommende femårige valgperiode.

I FH ønsker vi at gøre den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden central i valgkampen. Du kan her dykke ned i nogle af de positioner som FH står på frem mod valget og den kommende valgperiode.

Arbejdstagerrettigheder i den grønne og digitale omstilling

Den grønne og digitale omstilling ruller i disse år ind over både det danske og europæiske arbejdsmarked.

Vi ser nye og atypiske beskæftigelsesformer som f.eks. platformsansatte. Vi ser, at kunstig intelligens i højere og højere grad anvendes på arbejdspladserne – også til daglig ledelse. For FH er det centralt, at medarbejderne inddrages i omstillingen og sikres ordentlige arbejdsvilkår.

Frem mod valget fokuserer Den Europæiske Fagbevægelse (ETUC) også på ordnede vilkår til personer i atypiske ansættelser, og vil desuden arbejde for en revision af udbudsreglerne for at sikre, at offentlige midler går til virksomheder med respekt for arbejdstagernes rettigheder.

Endeligt er en retfærdig grøn og digital omstilling også central i en af de i alt 12 prioriteter i ETUC’s manifest.

Du finder ETUC’s manifest frem mod Europa-Parlamentsvalget her

Et massivt flertal af lønmodtagerne bakker op om, at samfundet indrettes mere grønt. Men omstillingen skal være socialt retfærdig. Det er især prisstigninger og jobtab, der skaber bekymringer. Det viser en omfattende undersøgelse fra FH: