NYHED

Heunicke vil yde akuthjælp til 20 fjorde

Miljøministeren sætter navne på 20 fjorde, der skal have forbedret vandmiljøet i 2027. Metoden er korrekt, men tidshorisonten er illusorisk, mener professor.

Det her er en uacceptabel mangel på handling fra røde og blå regeringer. Når man har taget tilløb til at lave ting, er det blevet annulleret efter et valg. Det har været for sporadisk og for lidt, siger professor.

Randers Fjord, Vejle Fjord, Faaborg Fjord og Kalundborg Fjord.

Det er nogle af de fjorde, som miljøminister Magnus Heunicke (S) nu vil opkøbe jord, plante skov, udtage lavbundsjorde og anlægge vådområder omkring, så de i 2027 kan komme i såkaldt god økologisk stand.

Der er tale om i alt 20 fjorde, som ministeren nu sætter navne på.

Det er cirka to tredjedele af alle landets fjorde, mange af dem på den jyske østkyst, som der skal gøres en indsats for som en udløber af den grønne trepartsaftale, der landede i juni.

Fisk og planter døde

Fjordene er ramt af fedtemøg og iltsvind, fisk og planter er døde, og nu skal der rettes op, siger Magnus Heunicke, der påpeger, at 95 procent af vandområderne i Danmark er i dårlig stand:

– Det er et kollaps mange steder med udbredt iltsvind og liv, der er fuldstændig forsvundet, siger ministeren.

I den sidste tredjedel af fjordene står det så dårligt til, at det vil tage længere tid at få styr på vandmiljøet.

Heunicke påpeger, at der kan gå længere tid end til 2027, før man vil se hele forskellen i fjordene. Men der “bliver sat prop i”, når det kommer til kvælstofudledningen, som han udtrykker det.

Der skal laves opkøb af jord omkring fjordene allerede i år, siger Heunicke.

Tilbage til naturen

– Det er store jorde, hvor vi ikke længere skal have den intensive landbrugsproduktion. De skal gives tilbage til naturen, siger Magnus Heunicke.

Der er også en hårdere regulering på vej med den grønne trepart. Der skal være afgift på lavbundsjorde, der ikke udtages, og der kommer en CO2-afgift på landbruget.

Med den grønne trepart blev der oprettet en arealfond med 40 milliarder i, og de penge skal blandt andet gå til at rejse skov, opkøbe jord og udtage lavbundsjorde. Altså netop det, der skal være med til at genoprette fjordmiljøerne.

Det er et EU-mål i vandrammedirektivet, at fjordene skal være i god stand i 2027.

Magnus Heunicke har selv tidligere indrømmet, at det ikke er realistisk at leve helt op til det mål. I så fald skulle den sidste tredjedel af fjordene også med. Her er situationen altså så grel, at det ikke kan lade sig gøre.

Handler for lidt og for langsomt

Men regeringen vil gøre, hvad den kan, forsikrer ministeren, der har fået en del kritik for at handle for lidt og for langsomt.

– Det her er en uacceptabel mangel på handling fra røde og blå regeringer. Når man har taget tilløb til at lave ting, er det blevet annulleret efter et valg. Det har været for sporadisk og for lidt, siger han.

Jørgen E. Olesen, der er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, mener dog, at det er helt illusorisk at tro, at man så hurtigt – i 2027 – kan rette op på vandmiljøet i Danmarks fjorde.

Det tager et årti eller længere, siger han.

– Regeringer og politikere er valgt på den korte bane. Så de skal se ud, som om de er handlekraftige. Det harmonerer dårligt med de langsigtede indsatser, som er nødvendige.

Han kalder iltsvindet for et globalt problem. Det ses i alt fra Mississippi-floden til Den Engelske Kanal.

– Det er et voldsomt problem, siger Jørgen E. Olesen, der dog mener, at de danske metoder til at forbedre vandmiljøet er fornuftige nok.

Der skal bevilges hjemmel

– Det er de rigtige, men det tager tid. Det har taget lang tid at ødelægge, og det tager også lang tid at genoprette, siger han.

Magnus Heunicke føler sig dog overbevist om, at det kan lykkes. Der er både politisk vilje og økonomi til at gøre noget ved sagen nu, påpeger ministeren.

– Det koster selvfølgelig penge, når det er jorde, der ejes. Det kræver, at Folketinget er med. Der skal bevilges hjemmel, siger Magnus Heunicke.

/ritzau/