NYHED

Ørsted trækker stikket på sit sidste kulfyrede kraftvarmeværk

Det årlige forbrug af kul på Ørsted Esbjergværket har ligget på omkring 500.000 ton. Lørdag lukker det.

Ørsted trækker stikket på sit sidste kulfyrede kraftvarmeværk

Kraftvarmeværkets årlige forbrug af kul har ligget på en halv million ton om året. Det har ført til udledning af 1,2 millioner ton CO2. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra omkring 600.000 biler i EU, som kører på fossile brændstoffer, skriver Ørsted.

Siden 2006 har Ørsted været i gang med at lægge sin fortid som et af de mest kulintensive energiselskaber i Europa bag sig.

Lørdag lukker det ned for sit sidste kulfyrede kraftvarmeværk, hvilket er med til at markere afslutningen på et større kapitel i selskabets grønne omstilling.

Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse torsdag.

99% skal være grønt

Det danske selskab har en ambition om, at 99 procent af dets energiproduktion skal være grøn. Med nedlukningen af Esbjergværket indfrier man den målsætning, lyder det.

Til sammenligning kom kun 17 procent af produktionen fra vedvarende energi i 2006.

Vi mener, at vi som samfund bør udfase brugen af gas, olie og kul så hurtigt som muligt!

Ole Thomsen, Ørsteds kraftværksforretning

Egentlig skulle der have været lukket ned for værket i 2022, men af hensyn til forsyningssikkerheden på daværende tidspunkt blev selskabet pålagt at udskyde nedlukningen til i år.

– De danske myndigheder pålagde os at fortsætte driften af Esbjergværket frem til den 31. august af hensyn til elforsyningssikkerheden, siger Ole Thomsen, der er chef for Ørsteds kraftværksforretning, i meddelelsen.

– Det har vi selvfølgelig efterkommet, men vi mener, at vi som samfund bør udfase brugen af gas, olie og kul så hurtigt som muligt.

1,2 millioner ton CO2.

Kraftvarmeværkets årlige forbrug af kul har ligget på en halv million ton om året. Det har ført til udledning af 1,2 millioner ton CO2.

Det svarer til den årlige CO2-udledning fra omkring 600.000 biler i EU, som kører på fossile brændstoffer, skriver Ørsted.

– Med nedlukningen af kraftvarmeværket er vi godt på vej til at blive det første store energiselskab, der gennemfører en fuldstændig omstilling af energiproduktionen fra fossil energi til vedvarende energi, siger Ole Thomsen.

Foruden Esbjergværket lukker selskabet også ned for Studstrupværkets blok 4 og Kyndbyværkets blok 21. De to kraftværksblokke ved henholdsvis Aarhus og Jægerspris har fyret med kul og olie.

/Ritzau