Plastik er en af de største globale udfordringer. Det forurener naturen og vandmiljøet, når det med sine kemikalier nedbrydes til små stykker mikroplast.
Samtidig udleder produktionen store mængder CO₂, hvilket gør plastik til en stor klimasynder.
Alligevel kniber det med at nedbringe forbruget.
I 2024 brugte hver dansker i gennemsnit 161 kilo plastik, hvilket er 43 kilo mere per person end i 2010. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
– Sammenligner man med det europæiske gennemsnit, har vi et ret højt forbrug i Danmark, hvilket til dels kan hænge sammen med, at vi har en stærk økonomi og dermed et generelt højt forbrug af varer, siger Maria Skytte Christiansen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Forbruget, som siden 2017 har ligget nogenlunde stabilt, er opgjort som et samlet forbrug for virksomheder og husholdninger. Det gælder alle slags plastik i forskellige produkter.
Zoomes der ind på husholdningerne, viser tallene, at emballage udgør en væsentlig andel, cirka 40 procent, af det samlede plastikforbrug.
– Det kan være alt fra en sandwichindpakning eller mælkekarton til plastindpakket legetøj eller en forsendelse, der er beskyttet i bobleplast, siger Maria Skytte Christiansen.
I Forbrugerrådet Tænk hæfter seniorrådgiver Nikola Kiørboe sig ved, at emballage udgør hele 42 procent af det samlede plastikforbrug i husholdningerne.
– Det er en væsentlig mængde, som forbrugerne ikke kan gøre så frygteligt meget ved. I andre sammenhænge kan man tænke over, hvad man køber. Men mængden af emballage er forbrugeren ikke selv herre over.
– Her handler det om, at virksomhederne og producenterne skal tænke anderledes. Noget emballage er nødvendigt, for eksempel af hensyn til fødevaresikkerhed og madspild. Men nogle gange overstiger mængden af emballage det egentlige behov, siger Nikola Kiørboe.
Hun nævner blandt andet legetøj:
– Er det for eksempel nødvendigt, at dukken og tilbehøret er pakket ind i flere lag plastik?
Der er både i Danmark og på EU-niveau taget flere initiativer til at nedbringe forbruget af plastik.
For eksempel har det siden 2021 været obligatorisk for detailhandlen at tage mindst fire kroner for en bærepose.
Samtidig blev det forbudt at sælge en række varer i plast, for eksempel sugerør og engangstallerkener.
Når forbruget af plastik alligevel ikke falder, skyldes det et generelt stigende forbrug, siger Lone Mikkelsen, der er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
Herunder en stigende nethandel:
– En del af de varer, der bestilles, kommer i pap og papir. Men der er også rigtig meget, som er pakket ind i plastikposer.
Blandt andet tøj, hvoraf meget består af syntetisk materiale med små plastikfibre.
Det er billigt at producere, hvilket betyder, at modebranchen kan tilbyde mange kollektioner til næsten ingen penge.
– Mens der før i tiden var en sommer- og en vinterkollektion, kommer der nu måske 12 kollektioner på et år.
– Passer størrelsen ikke, så returneres det ikke, for det har jo kun kostet 30 kroner. Det øger forbruget af plastik, både i emballage og i tøjet, siger Lone Mikkelsen.
Samtidig med at plastikforbruget er steget siden 2010, er plastikaffald, der sorteres til genanvendelse, også steget, skriver Danmarks Statistik.
Fra 2011 til 2023 skete der en fordobling i mængden af indsamlet og sorteret plastikaffald. Stigningen kan især tilskrives en højere grad af sortering i husholdningerne.
Det er dog kun cirka 30 procent af plastikaffaldet i Danmark, der bliver genanvendt. Det skrev Danmarks Innovationsfond 5. maj i en pressemeddelelse.
Resten ender i forbrændingsovne og udleder store mængder CO2.
/ritzau/