Klimatilpasning kommer højt på dagsordenen i år:
I februar kom FN’s Klimapanel med sin nye rapport om behovet for global klimatilpasning, og senere på året skal Folketinget forhandle om en national klimatilpasningsplan for Danmark.
Planen er længe ventet, for mens klimaforandringerne tager til, har grundejere og kommuner mange steder i landet store udfordringer med at gennemføre klimatilpasningsprojekter.
Senest satte stormen Malik, der ramte Danmark i slutningen af januar, igen gang i debatten omkring klimaforandringernes konsekvenser og den nødvendige klimatilpasning.
Vi mærker allerede klimaforandringerne med skybrud og stormflod, og de gør ikke forskel på høj og lav. Det er vigtigt for FH, at klimaforandringerne ikke øger uligheden i Danmark.”
Selvom skaderne ikke var nær så alvorlige som ved stormen Bodil i 2013, mindede Malik os om, at alvorlige stormfloder vil forekomme oftere i takt med at temperaturen og havet stiger.
Og som det ofte er tilfældet, er det ikke alle, der bliver ramt lige hårdt.
Grundejere i lavtliggende kystområder kan komme i klemme
Stormfloder rammer hårdest der, hvor bebyggelserne ligger tæt på havets overflade og vandet stiger mest. Kommuner som Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Fanø, Lolland, Tårnby og Dragør vil være særligt udsat, hvis en alvorlig stormflod rammer Danmark. Det ses af figur 1.
Figur 1: De forventede omkostninger af en 100 års-stormflod i Danmark
Kilde: Egne beregninger pba. DTU/DMI (2021) og Danmarks Statistik.
Som udgangspunkt er det de udsatte grundejere, der har ansvaret for finansieringen af klimatilpasning af deres egen. I praksis er kommunerne dog ofte med til at betale for fx kystsikring, og kommunerne skal også finansiere klimatilpasningen af offentlige arealer. Derfor viser figuren den gennemsnitlige omkostning pr. borger i kommunen.
At stormfloderne rammer nogle kommuner hårdere end andre indebærer en risiko for at den geografiske ulighed i Danmark øges.
Let for direktøren og svært for den ufaglærte
For det første har grundejere nogle steder i landet højere indkomst end andre, og de kan derfor bedre investere i forebyggelse. Det er lettere for direktørfamilien at investere i kystsikring, end det er for en ufaglært familie.
Klimatilpasning til tiden
FH’s udspil om klimatilpasning: 18 anbefalinger, der skal bidrage til, at klimatilpasningen i Danmark både bliver effektiv og retfærdig
LÆS FH Udspil: Klimatilpasning til tiden
For det andet er nogle kommuner, fx Dragør, relativt velstillede, og de kan derfor bedre løfte den del af regningen, som grundejerne ikke betaler.
De, der især kommer i knibe, er derfor de relativt fattige borgere og kommuner.
Det kunne fx være Lolland og Langeland, der er landets hhv. fattigste og fjerdefattigste kommune, men samtidig er blandt de hårdest ramte kommuner i landet målt på skadesomkostninger, jf. tabel 1. Faktisk er 9 af de 20 hårdest ramte kommuner også blandt de 20 fattigste kommuner.
Figur 1: De 20 hårdest ramte kommuner og gennemsnitlig familieindkomst:
Kilde: Egne beregninger pba. DTU/DMI (2021) og Danmarks Statistik.
De gennemsnitlige skadesomkostninger ved en stor stormflod udgør fx hele 118 pct. af bygningens værdi på Lolland, jf. tabel 1. I Tårnby er tallet blot 20 pct.
Grundejere i områder med lave boligpriser kan derudover få sværere ved at lånefinansiere den nødvendige klimatilpasning.
Og som om det ikke var nok, risikerer kommuner med lave grund- og ejendomsværdier at komme bagerst i køen, hvis man i en national klimatilpasningsplan prioriterer at redde de største værdier først.
Lidt firkantet sagt kan i en snæver cost-benefit analyse nemlig bedre betale sig at sikre Strandvejen nord for København end at sikre Strandpromenaden i Nakskov.
Der er brug for kollektive løsninger og store investeringer i klimatilpasning. Derfor foreslår vi en tilpasningsfond, der skal hjælpe dem, der har svært ved at løfte opgaven
En klimatilpasningsfond skal have et socialt fokus
Dansk Industri, KL og DANVA har foreslået, at der oprettes en national klimatilpasningsfond, der skal bidrage til store og komplekse projekter.
FH er enig i, at der er behov for en national fond, men den bør også have et udpræget socialt fokus. Hvis ikke klimaforandringerne skal øge uligheden i Danmark, er der behov for, at de udsatte kommuner og borgere med relativt lave indkomster og huspriser får hjælp til finansiere klimatilpasningsindsatsen.
Samtidig er der behov for langt mere viden, hvad angår klimatilpasningen i Danmark.
For det første er behov for detaljerede beregninger af potentielle skadesomkostninger, der også inkluderer risikoen fra andre typer af oversvømmelse fra fx stigende grundvand og øget nedbør, som klimaforandringerne også medfører.
For det andet er der brug for en kortlægning af, hvor dyrt det bliver at klimatilpasse de forskellige områder. Investeringsomkostningerne ved klimatilpasning er ikke nødvendigvis proportionale med de skadesomkostninger, der præsenteres i denne analyse.
Behovet for grønne investeringer skal kortlægges
Det må eksempelvis formodes, at klimatilpasning er billigere pr. husstand i tætbefolkede områder. Der er derfor behov for, at investeringsbehovet for klimatilpasning kortlægges, så de sociale konsekvenser af klimatilpasningsindsatsen kan belyses.
En ny rapport fra DTU konkluderer, at det faglige grundlag for hvad oversvømmelser vil have af omkostninger og dermed hvad der vil kunne betale sig at investere i af klimatilpasning er alt for spinkelt.[1]
Derfor anbefaler FH, at der oprettes et klimatilpasningsråd, der bl.a. får til ansvar at kortlægge omkostningerne ved klimaforandringerne og investeringsbehovet. Rådet skal bestå af eksperter inden for klimatilpasning, økonomi og naturbeskyttelse.
[1] https://www.klimatilpasning.dk/media/1887277/samfundsoekonomiske-konsekvenser-af-oversvoemmelser-og-investeringer-i-klimatilpasning.pdf
Seneste
LÆS OGSÅ: Hurtige nyheder og skarpe analyser på fho.dk
LÆS OGSÅ: Nyheder om grøn omstilling på engelsk: Greentransitiontogether.com