NYHED

Lizette Risgaard: Sådan får vi et rettidigt sporskifte mod et grønnere Danmark

Hvordan vil en økonomisk indsprøjtning på 10 mia. kr. over de næste fire år kunne anvendes mest fornuftigt, hvis målet er at hjælpe den grønne omstilling i Danmark bedst muligt videre?

Skal vi nå i mål med den grønne omstilling, er tekniske kompetencer til at energirenovere bygningsmassen, eller til at rejse nye havvindmøller, solcelleanlæg, osv. ikke tilstrækkeligt. I alle brancher skal lønmodtagerne have kendskab til og en forståelse for klimaaftryk, bæredygtig udvikling, ressourceeffektivitet og miljøbeskyttelse.

Det spørgsmål har Politikens Klimamonitor stillet mig.

Uddannelse og kompetenceudvikling bliver helt afgørende for, om det vil lykkes at indfri målene for den grønne omstilling. Derfor er mit korte svar, at vi skal styrke mulighederne, adgangen til og vilkårene i uddannelses- og navnlig efter- og videreuddannelsessystemet.

Men skal vi slet ikke bruge penge på udvikling af ny grøn teknologi og innovative løsninger i forhold til den grønne omstilling? Naturligvis.

Skulle vi ikke i stedet forbedre uddannelsesmulighederne, så folk ikke i samme grad behøver at gå på tidlig pension, men kan bidrage positivt til fx et grønnere Danmark? Det synes jeg.

Lizette Risgaard

Men i debatten glemmer man ofte, at det er de mennesker, vi uddanner, der skal implementere og udvikle de løsninger, der skal opfylde målene om 70 pct. reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Så lige så vel som fx udvikling af nye klimavenlige materialer, brintteknologier, ændring af kostsammensætninger, nybyggeri og skovrejsning i dag sker med tanke på klimaeffekter, lige så vel skal uddannelse og videreuddannelse løftes.

Ny teknologi og medarbejderkompetencer skal følges ad

Der skal være en god balance mellem investeringer i ny teknologi og udvikling af nye medarbejderkompetencer. De to ting skal følges ad for at sikre større ejerskab og inddragelse. Det er helt afgørende for lønmodtagernes opbakning til den grønne omstilling.

Flere lønmodtagere kunne få et bedre og længere arbejdsliv som alternativ til at blive nedslidte eller at blive efterladt på perronen, fordi deres kvalifikationer ikke længere efterspørges. Og samtidig ville vi øge arbejdsudbuddet til gavn for virksomhederne og vores fælles velfærd.

Med Fagbevægelsens Hovedorganisations ambitiøse klimaplan kan der skabes mellem 18.000-24.000 job hvert år i ti år som led i den grønne omstilling.

Vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, men vi kan ikke blot forlade os på de unge. Det er afgørende, at vi investerer massivt i kompetenceudvikling.

Det kan være ved, at man vælger at skifte spor eller via efter- og videreuddannelse, fx fra ufaglært til faglært.

Vi er på vej i den gale retning

Og her er vi på vej i den gale retning, for voksne danskere uddanner sig desværre mindre og mindre. Offentlig voksen- og efteruddannelse er faldet med ca. 30 procent fra 2015 til 2020 ifølge Danmarks Statistik.

En stor del af forklaringen er, at mange voksne ikke kan få tid og økonomi til at hænge sammen med uddannelse pga. daglige forpligtelser som fx job, bolig og børn.

Vi har brug for, at befolkningen uddanner sig mere – også efter de er blevet voksne. Både fordi vi skal være længere på arbejdsmarkedet, og fordi ikke alle kan holde til det job, de har haft, siden de var helt unge.

Men også fordi vi skal sikre, at folk har de rette kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Her er det vigtigt, at hele arbejdsmarkedet tænkes med.

HELT SKÆV FORDELING:

96%

af midlerne til uddannelse bruges på unge

4%

af midlerne til uddannelse bruges på voksne

30%

faldt offentlig voksen- og efteruddannelse 2015-2020

Skal vi nå i mål med den grønne omstilling, er tekniske kompetencer til at energirenovere bygningsmassen, eller til at rejse nye havvindmøller, solcelleanlæg, osv. ikke tilstrækkeligt. I alle brancher skal lønmodtagerne have kendskab til og en forståelse for klimaaftryk, bæredygtig udvikling, ressourceeffektivitet og miljøbeskyttelse.

Mange skal arbejde, til de er over 70 år, og derfor er det tosset, at vi i dag bruger 96 procent af midlerne til uddannelse på de unge og kun 4 procent på uddannelse af voksne.

Tænk, hvis vi i stedet brugte pengene på at investere massivt i de uddannelser, hvor praktiske kompetencer er i fokus. Og især til at give voksne bedre mulighed for at foretage et sporskifte i rette tid i stedet for, at de får brug for tidlig pension.

Flere lønmodtagere kunne få et bedre og længere arbejdsliv som alternativ til at blive nedslidte eller at blive efterladt på perronen, fordi deres kvalifikationer ikke længere efterspørges. Og samtidig ville vi øge arbejdsudbuddet til gavn for virksomhederne og vores fælles velfærd.

LIZEtte risgaard

Alle mellem 45 og 60 år skal have ret til sporskifte

Så kunne vi slå to fluer med ét smæk:

Flere lønmodtagere kunne få et bedre og længere arbejdsliv som alternativ til at blive nedslidte eller at blive efterladt på perronen, fordi deres kvalifikationer ikke længere efterspørges. Og samtidig ville vi øge arbejdsudbuddet til gavn for virksomhederne og vores fælles velfærd.

Konkret foreslår jeg

  • at alle mellem fx 45 og 60 år, som har været på arbejdsmarkedet i en længere årrække, skal have ret til rettidigt sporskifte mod et grønnere Danmark.
  • De skal tilbydes en uddannelse med et forsørgelsesgrundlag svarende til 110 procent af dagpengesatsen (ca. 21.000 kr. pr. mdr.), mens de tager en ny uddannelse inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Afhængigt af hvor mange personer, der benytter sig af den ordning, vil det koste mellem 1 og 2 mia. kr. om året. Det vil være en investering i, at flere får mulighed for at få kompetencer, der gør det muligt for dem at blive længere på arbejdsmarkedet.

Vi har fået bedre mulighed for, at de, der har arbejdet længst, kan gå tidligere på pension. En mulighed, som visse statsministerkandidater imidlertid har til sinds at afskaffe.

Skulle vi ikke i stedet forbedre uddannelsesmulighederne, så folk ikke i samme grad behøver at gå på tidlig pension, men kan bidrage positivt til fx et grønnere Danmark? ‘

Det synes jeg.

Indlægget er bragt i Politikens Klimamonitor 13.10.22