02. Strategiske satsninger på Power-to-X, cirkulær økonomi og bioøkonomi, CO 2-fangst og forskning

Det offentlige, navnlig staten, kan sætte retning for samfundsudviklingen ved at identificere en række kerneudfordringer og formulere ’missioner’, der skal løse dem. I 1961 formulerede John F. Kennedy fx Apollo-missionen om, at USA inden årtiets slutning skulle ’sætte en mand på månen’ (Mazzucato, 2013).

Tilsvarende har regeringen herhjemme kaldt selve 2030-målet for netop en månelanding.

Missioner, der skal løse samfundsudfordringer, vil typisk kræve udvikling af ny teknologi og løsninger. Her er det vigtigt at fokusere på både udbuds- og efterspørgselssiden, dvs. både forskning/udvikling og skabelse af et marked. Den danske stat har tidligere skabt en stærk og grøn vindmølleindustri på den måde. Nu skal den gøre det igen på nye områder.

FH foreslår, at der formuleres tre nationale strategiske ’missioner’, som kan samle forskellige aktører omkring løsning af udfordringer. Der kan her bygges på erfaringerne med at samle aktører i regeringens klimapartnerskaber og Grønt Erhvervsforum omkring opfyldelse af selve 2030-målet.

Lagring og brug af grøn strøm: Power-to-X

Klimahandlingsplanen skal indeholde en strategisk mission om udvikling og opskalering af Power-to-X (10), fx med følgende ordlyd:

Med satsningen vil Danmark udnytte, at vi i Nordsøen og Østersøen har nogle af Europas bedste vindressourcer, styrkepositioner inden for vindmølleområdet og biogas samt et stærkt elnet med gode forbindelser til udlandet (11).

Et første skridt vil være at udarbejde en strategi for Power-to-X, evt. baseret på Energinets handlingsplan, og at understøtte den med konkrete tiltag, herunder udvikling og skalering af løsninger samt udbygning af energiproduktion og infrastruktur.

Tiltagene, der beskrives i næste kapitel, vil indebære et betydeligt finansieringsbehov. Men de har samtidig stort potentiale for mobilisering af private investeringer, eksport, beskæftigelse samt globale reduktioner frem mod 2030 og 2050.

Omkostningseffektiv CO2-fangst og -lagring

Trods udbredt elektrificering mm. vil der i 2030 stadig være udledninger at håndtere, bl.a. fra affaldsforbrænding. En del af løsningen bør her være CO2-fangst med henblik på lagring i undergrund (CCS, ’carbon capture and storage’) eller efterfølgende anvendelse i forbindelse med fx Power-to-X og nye materi- aler (CCU, ’carbon capture and utilization’).

Potentialet for CO2-fangst er stort i forhold til 2030- og 2050-målet. Bl.a. er CCS en af de få måder, hvorpå CO2-indholdet i atmosfæren aktivt vil kunne mindskes, hvilket kan vise sig nødvendigt, hvis ikke de globale udledninger reduceres hurtigt nok de kommende år.

Samtidig kan Danmark have gode muligheder for lagring i undergrunden.

CCS/CCU-teknologi er imidlertid ikke tilstrækkelig moden til at indfri dens fulde potentiale, og der er også stor usikkerhed om omkostninger. På den baggrund bør der formuleres en mission om at gøre CO2-fangst til et omkostningseffektivt virkemiddel i Danmark inden 2030.

Der skal udarbejdes en national strategi, og staten bør påtage sig en koordinerende rolle med særligt fokus på nordisk samarbejde, idet bl.a. Norge er langt fremme på området.

Fra biomasse og affald til højværdi

Klimahandlingsplanen skal også indeholde en mission om cirkulær økonomi, herunder særligt bioøkonomi, med en ordlyd som fx ’Danmark skal i 2030 kunne omsætte bio-masse og affald til højværdiprodukter’.

Cirkulær økonomi handler om at overgå fra lineær produktion til produktionsformer, hvor materialer bevares i et kredsløb, og behovet  for nye råmaterialer mindskes.

I en dansk kontekst kan bioraffinering, hvor bl.a. græs omsættes til højværdiprodukter som protein, fremhæves, da det kan mindske landbrugets udledninger, arealanvendelse og/eller sojaimport, der har højt klimaaftryk i udlandet, samt gavne vandmiljøet.

Cirkulær økonomi og bio-økonomi rummer således potentialer for drivhusgasreduktioner på tværs af sektorer og i andre lande.

Der skal udarbejdes en  strategi understøttet af konkrete tiltag, herunder en reform af affaldssystemet og midler til bioraffinering og udvikling af nye materialer. Disse tiltag beskrives i de følgende kapitler.

Masterplan for grøn forskning og innovation

Foruden de tre egentlige missioner skal der  ske en generel strategisk satsning på forskning. Det er vigtigt at sikre en fødekæde af nye grønne idéer, hvis Danmark skal opfylde

2030- og 2050-målene på en måde, der er så omkostningseffektiv som muligt, sikrer nye gode job og er socialt retfærdig. Masterplanen kan bl.a. indeholde følgende målsætninger og delementer:

• 10 pct. flere forskningsmidler til grønne formål i 2030.
• En pulje med erhvervsfremmemidler som medfinansierer partnerskaber mellem uni- versiteter, virksomheder og grønne klynger samt belønner hjemtag af EU-midler.
• 200 mio. kr. til nye grønne grundforsknings- centre.
• 500 grønne venture-millioner til en opfinder/’unicorn’-fond.
• Storskala-testplatforme på tværs af forsyninger og sektorer.

Det samlede finansieringsbehov frem til 2030 vurderes til ca. 2,4 mia. kr. Masterplanen understøttes desuden af et teknologifradrag på 125 pct. til små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der beskrives nærmere i kapitlet om erhverv og industri.

Statens risici og afkast

For mange af de konkrete tiltag, der understøtter strategierne og beskrives i de følgende kapitler, stiller staten risikovillig kapital til rådighed, og det bør her overvejes nøje, i hvilket omfang staten bør påtage sig ejerskab.

For  det første vil der i vidt omfang være tale om kritisk infrastruktur. For det andet bør staten som udgangspunkt ikke påtage sig uforholdsmæssigt store risici (fejlslagne investeringer) uden samtidig at få del i gevinster til gavn for kollektivet, dvs. alle danskere, i form af afkast mm.