07. Transport: Omlægning af bilbeskatning og omstilling af tung transport

Skiftende regeringer har haft en ambition om, at alle nyregistrerede biler skal være lav- eller nulemissionsbiler i 2030, og at der i 2030 skal være 1-1½ mio. elbiler på de danske veje. Det er en meget ambitiøs målsætning, som FH i udgangspunktet støtter. Det må bare ikke efterlade et stort hul i statskassen, øge uligheden eller svække mobiliteten.

Den gode nyhed er, at befolkningen er positivt indstillet over for at udskifte benzinslangen med et elkabel.

Som figur 10 viser, finder næsten halvdelen af lønmodtagerne det ’meget’ eller ’overvejende’ sandsynligt, at de vil købe en elbil inden for de næste fem år. Det er dog de højeste indkomstgrupper, der er mest tilbøjelige til at købe en elbil.

Samtidig er i alt 42 pct. i ’høj’ eller ’nogen’ grad villige til at betale ekstra for en elbil af hensyn til klimaet, jf. figur 11.

Barrierer og udfordringer

Vi er imidlertid langt fra at indfri målsætningerne: I dag kører under 1 ud af 100 biler på strøm, og ifølge fremskrivninger vil der kun være 5-10 pct. elbiler i 2030. Elbilmarkedet er stadig i et tidligt stadie, og det er markant dyrere at købe en elbil end en konventionel benzin- eller dieselbil.

Et flertal peger da også på, at bilerne skal være billigere, hvis de skal overveje at købe en elbil, som det fremgår af figur 12. Og det ønske er selvsagt endnu større i den del af befolkningen, hvor indkomsten er lavere og husholdningsøkonomien typisk er presset i forvejen.

Over halvdelen peger desuden på, at der skal være flere offentligt tilgængelige ladestandere, ligesom der er et udbredt ønske om, at elbilerne skal køre ’længere på literen’.

Nogle aktører har foreslået at fremme udbredelse af elbiler ved at fritage klimavenlige biler fra registreringsafgift. En fuldstændig fritagelse fra registreringsafgift slår et stort hul i den offentlige kasse. Samtidig henvender den nuværende skattebegunstigelse sig især til familier, der har råd til de relativt dyre elbiler.

Og målrettede skattelettelser til de rigeste øger uligheden. Andre aktører foreslår forbud, men det vil i praksis presse de laveste indkomst- grupper hårdest, fordi der i dag ikke er et tilstrækkeligt alternativ til den fossile bil. Det er desuden tvivlsomt, om der vil være det i 2025 eller 2030 uden nye politiske tiltag.

Omlægning af bilbeskatningen

FH mener, at der er brug for en omlægning af bilbeskatningen. Omlægningen skal sikre, at støtten til elbiler rammer bredt på tværs af bilstørrelse og indkomstgrupper, og at provenuet fra bilbeskatningen opretholdes.

FH foreslår derfor en omlægning af bilbeskatningen, hvor klimavenlige biler bliver billigere i anskaffelse, så almindelige lønmodtagere får adgang til elbilmarkedet. Men hvor den løbende beskatning stiger for at opretholde statens indtægter. Konkret indebærer det:

• Højere fradrag for energieffektivitet i registreringsafgiften.
• Mulighed for negativ registreringsafgift, dvs. tilskud til mindre elbiler.
• Værdibaseret tillæg til ejerafgiften.
• Højere registreringsafgift på dyre fossile biler.
• Tillægsafgift for flere biler i husstanden.
• Indførelse af roadpricing, kørselsafgift og højere brændstofafgift.
• En biløkonomisk redegørelse hvert tredje år med henblik på at overvåge udbredelsen af elbiler, statens provenu via bilbeskatning, mobilitet og bilbeskatningens fordelingsmæssige egenskaber.

Med omlægningen kommer der en stor tilskyndelse til at skifte bilen ud med det klimavenlige alternativ. Det efterlader en regning, som fordeles på alle bilejere, dog med ekstra vægt på højindkomstgrupper med én eller flere dyre biler i carporten. Det sikrer, at den grønne omstilling af bilparken finansieres solidarisk.

Ud over skatteomlægningen skal staten forbedre rammerne for udbredelsen af elbiler ved at understøtte udbredelsen af ladestandere som beskrevet i kapitlet ’Sektorkobling under- støttet af store investeringer inden for energi’.

Grøn omstilling af tung transport

I modsætning til persontransport, hvor elbiler vurderes at være den mest lovende teknologi, er det inden for tung transport, fx busser og lastbiler, endnu for tidligt at sige, hvilke tekno- logier der vil være bedst på lang sigt. De investeringer i både biogas og Power-to-X, som FH foreslår, holder døren åben de kommende år.

På kort sigt er elektrificering ikke mulig – her er der bedre muligheder for anvendelse af gas. Der bør derfor afsættes midler til etablering af gastanke, så der sker en udbygning, ligesom man ser i Tyskland. Man vil i den forbindelse skulle afveje nytten af gastanke på kort sigt over muligheden for bedre teknologier på lang sigt.

For at vurdere og afstemme forventninger til gas, Power-to-X og efterspørgsel de kommende år bør der være tæt dialog mellem de relevante parter.

Det er ikke kun brændstoffet til motoren, men også chaufføren bag rettet, der sætter et klimaaftryk. Derfor bør der sættes øget fokus på eco-driving.

Allerede i dag indgår eco-driving i den lovpligtige efteruddannelse, men selvom det kan reducere brændstofforbrug og dermed indebære en besparelse for den enkelte virksomhed, kan uddannelse være en kræ- vende investering, især for mindre virksomheder.

Som Klimapartnerskabet for Landtransport anbefaler, bør det undersøges, hvordan eco-driving kan ’fylde endnu mere’, både for vej og bane.

Endelig bør staten afsætte 100 mio. kr. til forsøgsordninger med teknologi, fx forøgelse af lastbilernes lastekapacitet, dobbelttrailer-vogntog, databaserede/intelligente løsninger og lignende.

Jernbane og kollektiv trafik

Staten bør udarbejde en plan for fremtidens jernbane, herunder udbygning og elektrificering, og i den forbindelse afsætte midler til at færdiggøre planlagt elektrificering hurtigst muligt samt elektrificere yderligere strækninger.

Arbejdet bør have et internationalt fokus, særligt på samarbejde med Norge, Sverige og Tyskland, herunder undersøge mulighederne for fremme af højhastighedstog til udvalgte byer i Europa, og iværksætte relevante tiltag på EU-niveau, fx en europæisk togfond.

Dette kan styrke grundlaget for dansk eksport af el, jf. ovenfor, og fortrænge flytrafik, hvilket gavner klimaet i fraværet af klimavenligt flybrændstof.

Samtidig bør kollektiv trafik udbygges, hvor det er relevant. Det kræver, at man indtænker udbredelsen af elbiler/ladestandere, brintinfrastruktur mm. Første skridt bør derfor være, at staten laver en national plan under inddragelse af de relevante aktører. Næste skridt vil være den konkrete udbygning, hvortil der fx kan afsættes en pulje på 2 mia. kr.