04. Endnu mere klimavenligt anlæg, byggeri og bygninger

Bygninger står for ca. 40 pct. af vores samlede energiforbrug. Klimavenligt byggeri og energirenoveringer er derfor en vigtig del af en klimahandlingsplan for 2030 og den langsigtede omstilling frem mod 2050, hvor Danmark skal være klimaneutral.

Til den tid vil 8 ud af 10 eksisterende bygninger stadig være i brug.

Klima skal også indtænkes, når vi bygger nye huse, veje og broer. Allerede på selve byggepladsen skal klimaaftrykket nedbringes. Det gælder fx i forhold til materialespild, elektrificering af anlægsmaskiner og planlægning af processer.

På den baggrund foreslår FH en række indsatser for energirenoveringer, klimavenligt nybyggeri og færre udledninger fra byggepladser (12).

Forslagene overlapper i høj grad med anbefalinger fra Klimapartnerskabet for Bygge- og Anlægssektoren, der peger på, at det vigtigste ’ikke er flere penge fra statskassen, men gode rammer, krav og efterspørgsel’.

Mange renoveringer og en del byggeri kan igangsættes med kort aftræk og er relativt arbejdskraftintensive – derfor kan flere af forslagene ikke blot fremme omstillingen, men også genopretningen efter coronakrisen.

Energirenoveringer i eksisterende byggeri

Statens Byggeinstitut, SBI, vurderede i 2017, at der vil skulle investeres 789 mia. kr. i basal renovering frem til 2050, og at merinvesteringerne ved samtidigt at sikre efterlevelse af bygningsreglements energikrav vil være ca. mia. kr. (13).

Konkret bør energirenoveringerne fremmes gennem krav om, at kommuner og regioner  skal renovere minimum 3 pct. af bygningerne hvert år.

Der bør også indføres krav til kommuner om at udarbejde og implementere indeklimahandlingsplaner, hvor energieffektivisering indtænkes. Indeklima er et problem i 25 pct. af de danske folkeskoler og har betydning for børnenes helbred og indlæringsevne – og for arbejdsmiljøet for lærere og pædagoger.

Samtidig skal energimærkning udvikles og udbredes. Energimærket skal udvikles til et løbende opdateret dialogværktøj, der samtænkes med EU-niveauet for at sikre international standardisering og potentiel dansk eksport af løsninger. Inden for fem år skal bygninger fra før år 2000 være energimærket.

For private virksomheder skal der afsættes midler, så kommuner kan facilitere energiscreeninger, fx 250 mio. kr. Derudover kan en række tiltag foreslået i kapitlet om erhverv og industri mm. fremme energieffektiviseringer.

For husholdninger bør man fremme ESCO-modeller (15) og pakkeløsninger, hvor mindre projekter puljes for at gøre dem attraktive for investorer. Landsbyggefondens formål skal desuden udvides til også at omfatte energirenovering, så det bliver lettere for almene boligselskaber at finansiere energirenoveringer og skabe bedre sammenhæng mellem basal renovering og energirenovering.

Endelig skal der etableres en garantipulje, som banker og realkreditinstitutter kan anvende til at risikoafdække lån til kunder med henblik på energirenovering og installering af varmepumper og til understøttelse af ESCO-modellerne og pakkeløsningerne. Puljen kan fx være på 1 mia. kr.

Klimavenligt nybyggeri

Der skal indføres krav om, at den frivillige bæredygtighedsklasse og bygningsreglementet skal indeholde CO2-regnskab, totaløkonomi, livscyklusvurderinger samt dokumentation af farlige stoffer. Dette vil bl.a. kunne understøtte grønne offentlige indkøb og udbud og lette kravspecifikation – også til gavn for virksomheder og deres udvikling af nye løsninger.

Offentlige bygherrer skal vurdere totaløkonomien i byggeprojekter over en 30-årig periode, så byggerier konkurrerer på samlet anlægs- og driftsøkonomi frem for anlægssum.

Samtidig skal den offentlige sektor og større bygherrer sætte CO2-mål for det samlede byggeri i hele dets levetid.

For så vidt angår veje bør som minimum det statslige vejnet anvende  klimavenlig  asfalt, der mindsker vejens rullemodstand og dermed nedbringer CO2-udledningen pga. mindre brændstofforbrug. Tiltaget kræver øget budget til anlæg af veje, men medfører til gengæld besparelser på brændstofforbruget og vedligehold.

Endelig skal staten etablere demonstrations- byggerier, som anvender de foreslåede LCA- og CO2-regnskaber og fremviser løsningsforslag.

Løsningsforslagene skal bl.a. anskueliggøre, hvordan der kan spares materiale, bruges klimavenligt materiale (fx grøn cement eller træ), og hvordan processer kan tilrettelægges. Som supplement kan oprettes en offentlig videnplatform, som skal gøre al viden om de gældende og nyeste standarder og anvisninger tilgængelig for professionelle aktører og private borgere.

Klimavenlige byggepladser

Udledninger fra selve byggeprocessen kan nedbringes med en række krav fra staten: Udtørring og opvarmning må kun ske med el/ fjernvarme, maskinparken skal være fossilfri inden 2030, for større byggerier skal der være et CO2-regnskab, og der skal ske systematisk genanvendelse af materialer.

Derudover kan erhvervet selv, ifølge Klimapartnerskabet for Bygge- og Anlægssektoren, reducere udledninger ved at bestille el- og fjernvarme til byggepladsen i god tid og forbedre planlægning og processer.

Klimavenlige haver og parker

Der findes ca. 1,4 mio. parcel- og fritidshuse i Danmark foruden boliger med fælles arealer og parker.

Boligejerne og kommunerne bør inddrages direkte i den grønne omstilling gennem udvikling og udbredelse af viden om klimavenlige praksisser som plantning af flere træer, brug af drivhuse og nedmuldning af organisk materiale.

Tiltaget kan have flere sidegevinster, fx i forhold til biodiversitet, og bør samtænkes med en smart-city-strategi som foreslået ovenfor.