05. Mere cikulær økonomi, bedre håndtering og udnyttelse af affald

Cirkulær økonomi handler om at overgå fra lineær produktion, hvor der produceres, forbruges og smides væk, til produktionsformer, hvor materialer bevares i et kredsløb, og behovet for nye råmaterialer mindskes.

Konkrete fokusområder er bl.a. længere levetid for produkter, affaldshåndtering, genanvendelse af plast og basering af materialer på biomasse, fx træ eller bioplastic.

Klimapartnerskabet for Affald, Vand og Cirkulær Økonomi har vurderet, at Danmark med tiltag inden for området vil kunne reducere de globale udledninger med 7-9 mio. ton CO2e, hvoraf udledninger i Danmark udgør ca. 2,4 mio. ton.

Vurderingen bygger på en optimistisk vision om 90 pct. genanvendelse, men selv hvis potentialet er mindre, er cirkulær økonomi væsentligt. Alene en større udsortering og genanvendelse af plast i affald kan reducere udledningerne fra affaldsenergianlæg med 0,7 mio. ton CO2e.

Cirkulær økonomi rummer potentiale for danske virksomheder til at blive mere ressourceeffektive og konkurrencedygtige.

Bl.a. har Copenhagen Economics tidligere vurderet, at det gennemsnitlige potentiale for at forbedre ressourceforbruget i danske virksomheder er 5-11 mia. kr. årligt (16). Styrket konkurrenceevne og eksport kan medføre større beskæftigelse og give Danmark en rolle som foregangsland (17).

Mange af de job, som cirkulær økonomi vil kunne skabe, vil være i landdistrikter, og dermed bidrager de også til balancen i Danmark. Det gælder fx udbygning af biogas og etablering af bioraffineringsanlæg.

En mere cirkulær økonomi vil dog kræve udvikling og udbredelse af nye tankegange og forretningsmodeller hos både myndigheder, virksomheder og husholdninger. Der er i den forbindelse stort behov for mere viden, videndeling og koordinering.

National strategi for cirkulær økonomi

Der bør vedtages en national strategi for cir- kulær økonomi, herunder bioøkonomi.

Rygraden i strategien skal være en mission, der sikrer, at Danmark i 2030 kan omsætte biomasse og affald til højværdiprodukter. Strategien skal bl.a.:

• Analysere mængder og fordeling af affald og biomasse, inkl. biogas, og foretage relevante prioriteringer af, hvordan de anvendes.
• Vurdere behov for udbygning af anlæg, infrastruktur og forskning.
• Fastlægge målsætninger, herunder adressere eksportmuligheder, EU-regulering og -finansieringskilder.
• Styrke investeringer og rammevilkår samt understøtte efterspørgsel på cirkulære produkter.
• Fokusere på kompetencer og uddannelse som også anbefalet af Klimapartnerskabet for Affald, Vand og Cirkulær Økonomi.
• Indeholde garantier for et godt arbejdsmiljø, hvor der tages hensyn til sikkerhed og sundhed som også beskrevet i kapitlet ’Grønne job – med et sikkert og sundt arbejdsmiljø’.
• Sikre koordinering på området, som vil være nødvendig, idet værdikæder går på tværs af sektorer og aktører.

Tiltag der understøtter cirkulær økonomi

Strategien skal understøttes af en række konkrete tiltag som vist i boks 7.  Tiltagene skal ses i sammenhæng med øvrige forslag, der også vil understøtte en cirkulær økonomi.

Det gælder fx mere forskning, grønne og socialt bæredygtige offentlige indkøb, udbredelse af livscyklusanalyser (LCA) og etablering af bioraffineringsanlæg. Se figur 7 for et indtryk af dette.

En reform af affaldssystemet

Bedre håndtering af affald og materialer, herunder fx plast, er en forudsætning for mere genanvendelse og er blevet anbefalet af flere klimapartnerskaber.

Der bør gennemføres en reform af affaldssystemet, som bl.a. skal ensarte kommunernes affaldshåndtering og gøre det obligatorisk for husholdninger, offentlige institutioner, virksomheder, køkkener og kantiner at udsortere affald.

Samtidig er det afgørende, at affaldsreformen varetager hensynet til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Samling og deling af viden

Skiftet i tankegang og forretningsmodeller, som cirkulær økonomi indebærer, forudsætter, at myndigheder og virksomheder deler viden – både om udfordringer, løsninger, best practices, og om hvordan virksomheder kan få adgang til materialer.

Der bør derfor etableres et partnerskab, hvori staten påtager sig en koordinerende rolle. Partnerskabet skal bl.a. udvikle forslag til standarder og løsninger og uddanne, inspirere og understøtte virksomheder.

Endelig skal platformen yde rådgivning om relevante materialer, og anvise hvordan virksomheder og kommuner kan få adgang til dem, fx ved at oprette en databank hvor genanvendeligt materiale registreres til brug. Første skridt kunne omfatte byggemateriale, som angiveligt står for 35 pct. af den samlede affaldsmængde i Danmark og har stort potentiale for genanvendelse.

Udvikling af nye grønne materialer

Der skal udvikles nye materialer, der omsætter affald og biomasse til højværdiprodukter. Det kan fx være biopolymerer fra biomasse, som erstatter fossile brændsler i plastproduktion.

Udviklingen kan understøttes af de grønne offentlige indkøb, jf. ovenfor, men der bør samtidig afsættes midler til udvikling, demonstration og skalering.

Foreløbigt bør der afsættes midler i størrelsesordenen 2 mia. kr. til tilskud, lån og/eller garantier under Danmarks Grønne Fremtidsfond, der allerede har en kapacitet på 25 mia. kr. og efter planen skal operationaliseres i 2020.

Der må forventes at være stort potentiale for mobilisering af private investeringer, idet nye materialer, løsninger og besparelser inden for cirkulær økonomi kan medføre økonomisk afkast.