06. Klimavenlig udvikling af fødevarer, forbrug, landbrug og skov

Fødevareproduktion og -forbrug er en væsentlig kilde til drivhusgasudledninger, både i Danmark og på verdensplan. Balancen mellem at begrænse de globale udledninger, men samtidig sikre tilstrækkelige, gode fødevarer, vil blive endnu sværere frem mod 2050, hvor verdens befolkning vokser til ca. 10 mia., og flere mennesker – heldigvis – oplever større velstand.

Mens fødevareproduktion og landbrug således udgør en del af klimaudfordringen, udgør det også del af løsningen. Skovrejsning og udtag- ning af organiske lavbundsjorder er nemlig nogle af vores bedste værktøjer til kulstofop- tag og -lagring.

Det kan spille en afgørende rolle i opfyldelsen af Danmarks 2050-mål om klimaneutralitet og Parisaftalens tilsvarende mål om balance mellem udledninger og optag.

Danmark har desuden – med sit avancerede landbrug – en særlig mulighed: Ved at udvikle og udbrede nye klimaløsninger kan vi reducere de globale udledninger mere, end  vi  ville kunne ved at afvikle vores hjemlige produktion, der globalt set er relativt beskeden. Samtidig kan vi øge eksporten til gavn for vækst og beskæftigelse.

Forbrug, produktion og barrierer

Det diskuteres undertiden, om klimaløsningerne skal findes i produktionen eller i forbruget. Den diskussion er – i fødevaretermer – som hønen og ægget. Det er forbrugernes efterspørgsel, der driver produktionen. Men produktionen bør, uanset efterspørgslen, tilrettelægges klimavenligt. Man bør således adressere både forbrug og produktion.

Desværre er der flere barrierer for klimaindsatsen. På produktionssiden er landbrugssektoren konkurrenceudsat, og derfor kan dansk enegang med ambitiøs regulering føre til ud- flytning af produktion til lande med lavere produktionsomkostninger. Det vil hverken gavne klimaet, dansk økonomi eller beskæftigelse.

Samtidig kan den enkelte landbrugsbedrift have begrænset kapacitet eller adgang til finansiering. Endelig er de biologiske processer, der ligger bag udledninger og optag, komplicerede, og flere tiltag kan være omkostningsfulde eller have uønskede sideeffekter. Derfor er der fortsat brug for forskning og udvikling af bedre virkemidler.

På forbrugssiden kan det være svært at gennemskue klimaaftrykket af det, man spiser. Og det kan være svært at ændre forbrugsvaner, uden at det opleves som en omlægning og indgriben, der forringer livskvaliteten eller medfører social skævvridning. Det ønsker FH ikke.

Konkrete tiltag

Boks 8 opsummerer FH’s forslag til tiltag, der mindsker klimabelastningen fra forbrug, skaber en mere klimavenlig produktion og fremmer kulstoflagring. Tiltagenes samlede effekt kan på baggrund af klimapartnerskabernes arbejde opgøres til ca. 5,4 mio. ton CO2e.

Derudover vil tiltagene bidrage i andre sektorer. Fx bidrager gylle fra landbruget til biogasproduktion, mens skovdrift kan bidrage til for- trængning af mere klimabelastende materialer i byggeri. Forslagene skal således ses i sammenhæng med flere af FH’s øvrige forslag.

Det samlede finansieringsbehov vurderes til ca. 20 mia. kr., hvoraf en væsentlig del kan finansieres af private investorer eller EU-midler.

Mere klimavenlig produktion

For at kunne identificere udfordringer og løsninger på den enkelte bedrift bør der afsættes yderligere midler til videreudvikling, demonstration og opskalering af klimaregnskaber.

Samtidig skal konkrete indsatser  fremmes. Der bør indføres krav om hyppig udslusning af gylle og – på EU-niveau – krav om tilsætning  af såkaldte ’nitrifikationshæmmere’ fra det tidspunkt, hvor de lever op til nødvendige standarder for sundhed og pris mv.

Der bør også afsættes midler til modernisering og skrotning af forældede staldanlæg med henblik på en endnu mere klimavenlig produktion. Samlet kunne der afsættes fx 6 mia. kr. til tilskud frem til 2030.

Endelig skal der afsættes midler til udvikling af nye klimavirkemidler. For det første skal der afsættes midler til forskning i bioraffinering og etablering af mindst to større bioraffineringsanlæg i partnerskab med private investorer.

Anlæggene skal medvirke til udvikling og ska- lering af teknologier, herunder produktion af alternative proteiner, som bl.a. kan mindske behovet for import af soja. Etableringen af de to anlæg vurderes i sig selv at kunne generere 7.000 årsværk.

For at understøtte produktion af græs til bioraffinering skal der etableres en tilskudsordning på fx 500 mio. kr. over perioden 2023-2030. Den samlede indsats for at fremme bioraffinering vil understøtte den strategiske satsning på cirkulær økonomi, herunder bioøkonomi.

For det andet bør der af- sættes midler til forskning i metanreduktion fra kvægproduktion, herunder et stof ’x’ der kan nedsætte udledningen væsentligt.

Mindsket klimabelastning fra  forbrug

Nogle fødevarer har lavere klimaaftryk end andre. Fx belaster kyllingekød typisk klimaet mindre end fåre- og oksekød. Samtidig er varer med lavere klimaaftryk ofte billigere og sundere. For mange kan en klimavenlig kostsam- mensætning derfor være en win-win-løsning.

FH mener som udgangspunkt, at den enkelte selv skal have lov at vælge, hvad vedkommende vil spise. Men valget af, hvad man vil spise, må gerne være informeret. Det vil gøre den enkelte bedre i stand til at beslutte, om vedkommende vil spise klimavenligt, sundt, billigt, eller prioritere helt andre hensyn.

Kommende kostråd skal derfor, foruden andre hensyn, afspejle klimabelastning, og der skal gennemføres informationskampagner. Samtidig skal det offentlige gå forrest i forhold til kostsammensætning.

Uanset hvad vi spiser, bør spild undgås. Derfor skal der udarbejdes en fælles metode til måling af madspild og reduktionsmål, og indsatsen skal styrkes ved hjælp af fx forbrugeroplysning, forbedret holdbarhed og lavere priser på overskudsmad.

Fremme af kulstofoptag og -lagring

Der skal udarbejdes en national plan for udtagning af lavbundsjorder, herunder en prioritering af de væsentligste områder. Samtidig skal der afsættes midler til udtagning af  47.700 hektar og – hvis det kræves for at op- fylde 2030-målet – midler til at udtage yderligere 60.600 hektar.

Staten bør desuden varsle indførsel af klimavenlige dyrkningsrestriktioner på jorder med høj prioritet i den nationale plan, fx fra 2030. Mulighederne for at styrke og/eller finansiere indsatsen ved hjælp af EU-niveauet eller private investorer, herunder fonde og innovative finansieringskilder, bør undersøges.

Derudover skal der afsættes midler til øget skovrejsning og skovproduktion, herunder 5.600 hektar ny skov årligt frem til 2030. Staten bør i den forbindelse afsøge muligheder for medfinansiering, fx fra fonde, private investorer og vandværker med interesse i skovrejsning af hensyn til grundvandsbeskyttelse.

Kulstoffet i træ skal som udgangspunkt gerne lagres. Staten bør derfor lave en strategi for klimavenligt træbyggeri, herunder servicetjekke brandregulativet under hensyn til sikkerhed mm.

Hvorvidt, der konkret vil skulle anvendes mere træ, vil afhænge af de livscyklusanalyser i byggeriet, som FH foreslår udbredt i kapitlet om anlæg, byggeri og byg- ninger, og som vil omfatte alle materialer.