03. Sektorkobling understøttet af store investeringer inden for energi

Energisektoren kommer til at spille en nøglerolle i den grønne omstilling i Danmark. Det ses tydeligt i figur 7’s illustration af sektorkoblinger og -afhængigheder, hvor energiproduktion og tilhørende infrastruktur er helt centralt placeret.

Energisektoren kommer til at spille en nøglerolle i den grønne omstilling i Danmark. Det ses tydeligt i figur 7’s illustration af sektorkoblinger og -afhængigheder, hvor energiproduktion og tilhørende infrastruktur er helt centralt placeret.

Samtidig kan en række investeringer på den korte bane hjælpe os ud af coronakrisen.

Vi har forudsætningerne for at producere en stor mængde grøn strøm og biogas, og vi har teknologien til at bruge den i flere sektorer.

Fx kan elektricitet produceret af havvindmøller bruges i varmepumper, der erstatter oliefyr, i elbiler, der erstatter benzin- og dieselbiler, eller – afhængigt af fortsat udvikling – i produktion af alternative brændsler som brint. Nøgleordet er ’sektorkobling’.

En national strategi for sektorkobling

Ved sektorkobling kobles forskellige aktører i energisystemet tættere sammen for at skabe fleksibilitet og omkostningseffektivitet, typisk gennem tværgående og kreative løsninger.

Det drejer sig fx om at bruge elektricitet fra vind- møller til opvarmning af huse (elektrificering vha. varmepumper), overskudsvarme i fjernvarmeforsyningen og biogas fra gylle og mad- affald i produktionen af brint (Power-to-X).

Sektorkobling bliver afgørende for at kunne indfri 2030- og 2050-målene på en omkostningseffektiv og hensigtsmæssig måde. Der bør derfor formuleres en national strategi på området. Strategien skal bl.a. kortlægge de mulige koblinger, identificere potentialer og barrierer samt finde løsninger, der kan nedbryde barrierene.

Det kan fx være, at investeringer i lagringskapacitet giver gevinster på tværs af sektorer, fx mellem elnet og varmesystem som påpeget af Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning. Et særligt fokuspunkt bør være, at reguleringen af forskellige sektorer skal være konsistent og understøtte kobling.

Strategien kunne også omfatte en række tiltag til at understøtte fleksibelt og intelligent elfor- brug, dvs. elforbrug uden for spidsbelastningstidspunkter som kl. 17-20, fx automatikker i bygninger, frisættelse af data og tidsdifferentierede tariffer.

Det er imidlertid vigtigt for FH, at evt. tiltag ikke indebærer en uforholdsmæssigt større regning eller indgriben i hverdagen for lønmodtagere, særligt lavtlønnede. Derfor skal staten sikre hensyn til datasikkerhed og forbrugernes rettigheder samt social retfærdighed.

Elektrificering og andre løsninger skal skaffe os af med kul, olie og naturgas

Allerede i dag kan der peges på flere områder, hvor man hensigtsmæssigt kan fremme forbrug af el, biogas og overskudsvarme frem for kul, olie og naturgas.

FH foreslår derfor som vist i boks 5 en omfattende udbredelse af varmepumper, biogas- og solvarmeløsninger, øget anvendelse af overskudsvarme, energieffektivisering samt udbredelse af ladestandere.

80.000

I husholdninger findes i dag ca. 80.000 oliefyr som bør udskiftes inden 2030.

375.000

gasfyr, som bør udskiftes med varmepumper eller fjernvarme inden 2030.

Det skal ske ved hjælp af bl.a. forbud mod installation af konventionelle fyr fra 2022 og krav om udskiftning i forbindelse med ejerskifter, hvor den typiske køber under alle omstændigheder er i dialog med realkreditinstitutter og banker om finansiering.

Udskiftningen skal ske på en måde, hvor der ydes den nødvendige økonomiske støtte, og derfor skal staten yde tilskud, fx 25 pct., og der skal udvikles finansieringsmodeller som beskrevet i kapitlet ’Anlæg, byggeri og bygninger’.

Hvis der skal ske øget beskatning af naturgas og fyringsolie, bør der for at undgå social skævvridning som udgangspunkt kompenseres for dette

fagbevægelsens hovedorganisation

Læs også: Klimaafgifter og anden finansiering

Også inden for industri og landbrug kan varmepumper bidrage væsentligt. Således finder både Klimarådet og Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning store reduktionspotentialer i at varmepumper kan erstatte fossile brændsler i lav- og mellemtemperaturprocesser.

Den samlede effekt af dette samt erstatning af naturgas med biogas, omstilling af ikke-vejgående transport (landbrugsmaskiner, lagertransport og entreprenørmaskiner) og energieffektivisering vurderes til 2,5 mio. ton CO2e.

Klimapartnerskabet anslår merinvesteringsbehovet ved dette til 19-25 mia. kr., som ’finansieres af virksomheder’. FH foreslår imidlertid, at omkostningerne ikke skal bæres af virksom- heder alene, bl.a. af hensyn til lækagerisiko.

Derfor bør der afsættes i alt 5 mia. kr. til støtte, og muligheder for bl.a. medfinansiering fra EU-midler bør undersøges.

Midlerne kan udmøntes ved hjælp af en grøn omstillingspulje, forlængelse og udvidelse af den eksisterende pulje for energieffektiviseringer i industri og bygninger og/el- ler en facilitet under Energistyrelsen eller Innovationsfonden efter norsk forbillede.

I Norge erstattede man i 2007/8 en hidtidig af- gift på NOx-udledninger, der belastede virksomheders økonomi og dermed vanskelig- gjorde de ønskede NOx-tiltag, med en fond,  der i stedet finansierer NOx-reduktioner.

Fonden har udbetalt ca. 4 mia. kr. til mere end 1.300 projekter og skabt et markedstræk for teknogier på mere end 10 mia. kr.

For at opnå maksimal effekt skal varmepumperne i både husholdninger og erhverv optimeres, og der skal være høj kvalitet i installationerne. Derfor skal den statslige VE-godkendelsesordning gøres obligatorisk. Alternativt skal støtten til varmepumper betinges af, at de installeres af en VE-godkendt virksomhed.

El skal også hjælpe os af med de fossile brændsler i vores biler. En første forudsætning for dette er imidlertid, at der etableres tilstrækkelige ladestandere, både i byer og på landet. Derfor bør der laves en national plan. Heri skal indgå overvejelser om standardisering, så ladestanderne så vidt muligt kan bruges af alle biltyper, og om tilpasning af opladningen til mængden af grøn strøm i elnettet.

El, gas, fjernvarme og brint skal distribueres

Når forbruget af el skal øges, som det foreslås her, er der behov for at kunne transportere den fra producent til husholdninger, virksomheder og ladestandere. Derfor skal transmissions- og distributionsnettet udbygges. Samtidig  skal der skabes endnu større incitamenter til at bruge el, når den er grønnest, og der er mest af den. Det er også nødvendigt at udbygge gas-,

fjernvarme- og brintnet, bl.a. for at understøtte udvikling af Power-to-X.

Elproduktionen skal udbygges

Større brug af strøm og biogas indebærer, trods energieffektiviseringer, et stort behov for at udbygge elproduktionen yderligere frem mod 2030 og 2050.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at der med Energiaftalen fra 2018 er planlagt udbygning med tre havvindmølle- parker, og at der tidligere er blevet foreslået yderligere to havvindmølleparker.

Samlet foreslår FH således, på linje med Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning, at der sker en femdobling af den eksisterende havvindskapacitet og en hurtig konkretisering af planerne om en energi-ø, der ventes at pro- ducere minimum 10 GW.

En energi-ø kunne være et fyrtårns- eller flagskibsprojekt, der sammentænkes med den strategiske satsning på Power-to-X, eksportmuligheder og/eller arbejde for, at EU skal hæve sit 2030-klimamål, som FH foreslår i kapitlet om internationale tiltag.

Samtidig bør landvindsproduktionen fordobles, og elproduktionen fra solceller mangedobles. I udbygningen af solceller bør der, bl.a. af hensyn til inddragelse, mulige synergier til støjreduktion og arealanvendelse, være et særligt fokus på udbygning af solenergi på private hustage, offentlige bygninger og andre installationer, fx i forbindelse med nybyggeri  og veje.

Der bør således afsættes 200 mio. kr. til  et demonstrationsprogram og igangsættes et arbejde for at forbedre rammebetingelser og forenkle regler. Bl.a. bør lovgivningsmæssige barrierer for at kommuner kan etablere solceller på linje med regioner og stat fjernes, og mulighederne for at lease eller leje solceller bør forbedres.

For at sikre transparens og forudsigelighed bør der laves en langsigtet plan for udbygning og sikres en mere smidig regulering, så man undgår drypvise og langsommelige processer. Bl.a. bør havvind gives prioritet i havområder.

Forudsigelige og kontinuerlige udbud vil gavne industrien og de relevante faggrupper, bl.a. ved at sikre en stabil positiv beskæftigelseseffekt og større klarhed om fremtidige uddannelsesbehov.

Samtidig bør det sikres, at reguleringen stemmer overens med 2030- og 2050-målene samt relevante satsninger, fx Power-to-X, højere EU-ambitioner på klimaområdet samt eksport og beskæftigelse. Det er vigtigt, at EU og andre lande i regionen inddrages i arbejdet.

Den langsigtede udbygning og justering af regulering bør ske under hensyn til lokal opbakning. For at understøtte lokal beskæftigelse og udvikling kan det overvejes at stille krav om, at der ved udbud faciliteres etablering af konsortier, hvor lokale virksomheder kan melde sig ind, idet der er gode erfaringer med dette fra Norddjurs/Anholt.

En 10 GW energi­ø kan skabe yderligere ca. 150.000 årsværk

Biogas og biomasse

Biogasproduktionen skal tredobles for at fortrænge kul, olie og gas i industri og tung transport mm., nedbringe udledninger i landbruget og bidrage til udvikling af Power-to-X.

Der bør laves en national biogasstrategi, som prioriterer anvendelsen af biogassen, så den bruges, hvor der ikke er alternativer (fx i højtemperaturprocesser frem for husholdninger), og som understøtter udbygningen af gasinfrastrukturen.

Strategien skal desuden skabe større sikkerhed for investorer, herunder se på regulering og evt. behov for støtte.

Biomasse, bl.a. halm og træflis, har i stort omfang erstattet kul i løbet af de seneste årtier  og dermed reduceret udledninger. Der er imidlertid tvivl om, hvorvidt biomasse kan betragtes som klimaneutralt, især når den er importeret.

FH mener, at lovfastsatte rammer for bæredygtig biomasse, som foreslået af Klimapartnerskabet for Energi og  Forsyning, er væsentlige for den samlede  troværdighed af vores klimaindsats – også selvom tiltaget ikke bidrager til opfyldelsen af Danmarks eget nationale 2030-mål.

Der skal også udvikles nye løsninger

Som udgangspunkt vil der i 2030 stadig blive anvendt fossile brændsler til fx produktion af cement og tegl og i lastbiler, fly, skibe, entreprenørmaskiner, mejetærskere, og kuttere mm.

Angiveligt har ca. 20 virksomheder produktioner og processer, som kræver meget høje temperaturer og derfor ikke kan elektrificeres, fx Aalborg Portland, der udleder ca. 2 mio. ton CO2e årligt.

Nogle af de fossile brændsler kan fortrænges vha. biogas. Men andre vil skulle fortrænges af nye løsninger som fx Power-to-X, som FH foreslår, at Danmark satser strategisk på.

Strategien for dette, som er beskrevet i kapitlet om strategiske satsninger, skal understøttes med udviklingsmidler, rammevilkår og støtte, herunder prioritering af fyrtårne i forskningsindsatsen, demonstrationsindsatser, anlæg og flagskibsprojekter samt evt. produktionsstøtte, hvis det ikke lykkes at skabe betalingsvilje eller tilstrækkelig efterspørgsel i transportsektoren.

Det samlede finansieringsbehov til disse tiltag vurderes at være 19,5 mia. kr., hvoraf en stor del forventeligt kan finansieres af private investorer og evt. Danmarks Grønne Fremtidsfond. Til gengæld er også beskæftigelseseffekten stor:

I et eksempel, hvor midlerne anvendes til et 4,3 GW elektrolyseanlæg, vil der blive skabt ca. 17.500 årsværk.

fagbevægelsens hovedorganisation

Endelig skal der, for at skabe et flagskibsprojekt, understøtte den strategiske satsning på CO2-fangst og reducere udledningerne i 2030 med op 2,5 mio. ton CO2e, etableres en støtteordning til CO2-fangst på bl.a. affalds- og bio- gasanlæg og i tung industri.

I ordningens de- sign bør indgå, at projekter skal indtænke  mulig anvendelse (CCU), herunder synergier til Power-to-X.

Beskæftigelseseffekter og finansieringsbehov

De foreslåede investeringer i energisektoren bliver en motor i den danske omstilling og beskæftigelse frem mod 2030. Den samlede udbygning af produktion og infrastruktur, herunder de havvindmølleparker mm. der er aftalt i Energiaftalen 2018, vil ikke blot drive omstillingen i mange sektorer, den vil også skabe i  alt ca. 150.000-200.000 årsværk.

En 10 GW energi-ø kan skabe yderligere ca. 150.000 årsværk.

fagbevægelsens hovedorganisation

De af investeringerne, der allerede kan laves på den korte bane, vil hjælpe os ud af coronakrisen. Det gælder fx etableringen af ladestandere og udbygningen af infrastruktur.

Bliver krisen mere langvarig, kan også udbygningen af energiproduktionen hjælpe til en genopretning.

Merinvesteringsbehovet er betydeligt. Baseret på vurderinger fra bl.a. Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning vurderes det at være i størrelsesordenen 250-350 mia. kr., jf. tabel 1.

I partnerskabets beregninger indgår dog bl.a. investeringer til udbygninger, der tillader over  1 mio. elbiler og en elektrificering af Nordsøen, som ikke er omfattet af FH’s forslag.

Til gengæld omfatter FH’s forslag andre forslag, fx mere CO2-fangst og udbygning af kollektiv trafik, hvoraf nogle kan indebære et øget behov for elektricitet. Hvorvidt det ville være muligt at gennemføre FH’s samlede forslag til den grønne omstilling, selv hvis investeringerne i udbygning blev nedskaleret, kan undersøges.

Nedskalering ville dog ikke efterlade plads til fx den eksport af grøn energi, som FH lægger op til i forbindelse med de internationale tiltag med henblik på bl.a. at understøtte omstillingen i EU (se også fodnote 9).

Under alle omstændigheder vil hovedparten af investeringerne i udbygning af infrastruktur og energiproduktion indebære et afkast, som gør dem attraktive for investorer – det gælder fx havvindmølleparkerne, der i sig selv kræver 85- 105 mia. kr. Kun en mindre del af finansieringen vil således skulle tilvejebringes af staten.

01 : Større roller og tiltag for den offentlige sektor

Den offentlige sektor spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, selvom den ikke i sig selv udleder meget drivhusgas eller har haft et særskilt klimapartnerskab nedsat. 2030-målet kan kun opfyldes, hvis der arbejdes på tværs af den offentlige og private sektor. Og ligesom vi skal udnytte de styrkepositioner, vi har i dansk erhvervsliv, skal vi også udnytte de potentialer, der ligger i vores stat, regioner og kommuner

Læs mere

02: Strategiske satsninger på Power-to-X cirkulær økonomi og bio-økonomi, CO2-fangst og forskning

Det offentlige, navnlig staten, kan sætte retning for samfundsudviklingen ved at identificere en række kerneudfordringer og formulere ’missioner’, der skal løse dem.

Læs mere

3. Sektorkobling understøttet af store investeringer inden for energi

Energisektoren kommer til at spille en nøglerolle i den grønne omstilling i Danmark. Det ses tydeligt i figur 7’s illustration af sektorkoblinger og -afhængigheder, hvor energiproduktion og tilhørende infrastruktur er helt centralt placeret. Samtidig kan en række investeringer på den korte bane hjælpe os ud af corona-krisen.

LÆS MERE

8. Grøn omstilling af erhverv og industri mm.

Industri og produktion står for en væsentlig del af Danmarks udledninger, og der findes en række teknologier, der kan nedbringe dem. Det drejer sig bl.a. om energieffektiviseringer, varmepumper og brug af biogas frem for fossile brændsler. CO2-fangst kan også blive omkostningseffektivt inden for få år.

LÆS MERE

9. Internationale tiltag for klima, konkurrenceevne og eksport

For FH er det vigtigt, at man fortsætter den grønne udvikling i EU med initiativer, der mindsker usikkerheder for lønmodtagere, erhvervsliv og investorer, hvis bidrag og engagement er afgørende for omstillingen

LÆS MERE

10. Klimaafgifter og anden finansiering

Principielt skulle klimabelastningen af forskellige goder udregnes og en tilsvarende afgift pålægges. Det ville styrke incitamentet til at anvende klimavenlige teknologier eller klimavenligt forbrug. Senest har Klimarådet og Kraka/Deloitte foreslået en generel klimaafgift i Danmark, og figur 15 viser, at der er bred opbakning til enslydende afgifter.

LÆS MERE