09. Internationale tiltag for klima, konkurrenceevnen og eksport

Mens vi i Danmark har fokus på vores nationale 2030-mål, skal vi huske at løfte blikket og også tænke internationalt. Ellers kommer vi ikke godt i mål med vores egen omstilling herhjemme, og vi udnytter heller ikke mulighederne for at bidrage til globale klimaløsninger.

Mens vi i Danmark har fokus på vores nationale 2030-mål, skal vi huske at løfte blikket og også tænke internationalt. Ellers kommer vi ikke godt i mål med vores egen omstilling herhjemme, og vi udnytter heller ikke mulighederne for at bidrage til globale klimaløsninger.

For FH er det vigtigt, at man fortsætter den grønne udvikling i EU med initiativer, der mindsker usikkerheder for lønmodtagere, erhvervsliv og investorer, hvis bidrag og engagement er afgørende for omstillingen.

Højere EU-ambitioner kan gavne klimaet, mindske lækage og øge dansk eksport 

Højere ambitioner i hele EU vil ikke blot gavne klimaet direkte – det vil også mindske risikoen for, at klimatiltag i Danmark forskyder produktion og dermed arbejdspladser og udledning til udlandet.

Igangsættelse af klimatiltag i andre EU-lande sikrer nemlig en mere lige spillebane for danske virksomheder i den internationale konkurrence. Det er især vigtigt for produktionsvirksomheder, industri og landbrug.

Højere ambitioner kan også øge efterspørgslen på danske løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse. Det handler fx om grøn energi og de klimavenlige teknologier, som satsningerne på cirkulær økonomi, forskning og teknologifradrag for SMV’er kan skabe.

Danmark bør derfor arbejde for, at EU påtager sig et reduktionsmål, der svarer til det danske. Samtidig er der brug for en revision af EU’s kvotehandelssystem (ETS) for at undgå, at reduktioner i Danmark modvirkes af større udledninger i andre medlemslande.

I næste led bør Danmark – sammen med de andre medlemslande – mindske risikoen for lækage til tredjelande ved at indføre en europæisk klimatold, der som vist i figur 13 har bred opbakning herhjemme.

Kilde: FH’s survey om arbejdsliv, 2020. Anm.: 2.579 respondenter.

Det kan overvejes at koble arbejdet for større EU-ambitioner med de foreslåede satsninger på Power-to-X, CO2-fangst, cirkulær økonomi og forskning.

Danmark kan argumentere for, at vi har igangsat tiltag, der også kan bidrage til andre landes omstilling – både konkret teknologiudvikling og produktion af grøn elektricitet, der måske er større, end Danmark selv kan udnytte.

Eksport og udbredelse af danske  løsninger

Vi skal høste alle frugterne af de investeringer, Danmark gør i klimatiltag. Tiltagene skal ikke blot gavne klimaet, de skal også gavne eksporten og beskæftigelsen.

Kilde: DI Energi, Eksport af energiteknologi og -service 2019.
Anm.: Eksporten er i løbende priser og eksklusive boreplatforme. Eksporten af energiservice i 2018 og 2019 er fremskrivninger.

Som det ses i figur 14, har eksporten af energiteknologi været stigende, og den udgør i dag en betydelig del af den samlede danske vareeksport. Og på myndighedsniveau har samarbejde med Kina ifølge Energistyrelsen hjulpet Kina med at reducere sine udledninger med 22 mio. ton CO2e – svarende til knap halvdelen af Danmarks udledninger i et enkelt år (18).

Disse reduktioner bidrager ikke til opfyldelsen af Danmarks nationale 2030-mål, men de bidrager til at løse klimaudfordringen og til at øge interessen for danske løsninger.

Indsatserne bør løftes yderligere med en styrket eksportstrategi for grøn vækst, der bl.a. har fokus på de strategiske satsninger inden for fx Power-to-X, CO2-fangst og cirkulær økonomi.

Især inden for cirkulær økonomi bør Danmark bestræbe sig på at blive foregangsland. I den forbindelse kan strategien også fokusere særligt på klimavenlige fødevarer og teknologier inden for landbrug.

Højere ambitioner kan øge efterspørgslen på danske løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse

fagbevægelsens hovedorganisation

Konkret kan styrkelsen ske ved at tilføre flere ressourcer til Udenrigstjenesten og samtænke dens indsatser med Eksportkreditfonden, Investeringsfonden for Udviklingslande mf.

Boks 11: FH foreslår

  1. EU’s 2030-­mål skal øges til op mod 70 pct.
  2. Indførsel af en europæisk klimatold
  3. Styrket indsats for videndeling og eksport
  4. Danmark skal være foregangsland inden for cirkulær økonomi
  5. Fonden for Retfærdig Omstilling skal have bredere fokus
  6. Der skal hurtigst muligt udarbejdes territoriale planer for retfærdig omstilling

Læs mere her: https://fho.dk/tekniskbaggrundsnotat

En retfærdig omstilling i EU

Danmark skal kæmpe for en retfærdig og socialt balanceret omstilling i EU. I januar 2020 fremlagde Europa-Kommissionen et forslag om etablering af ’Fonden for Retfærdig Omstilling’, der indeholder mange gode initiativer.

Fonden bør dog have bredere fokus end kommissionen har foreslået. Bl.a. bør fonden ikke blot hjælpe faggrupper, der berøres direkte af omstillingen, men også faggrupper, der berøres indirekte. Fx har olieindustrien i Danmark flere tusinde direkte og indirekte beskæftigede.

Samtidig skal fonden ikke blot fokusere på omskoling for dem, der allerede har mistet deres job, men også på generel videreuddannelse. Det kan sikre udvikling frem for afvikling. Endelig skal fonden finansieres af nye og additionelle midler – ikke en omfordeling af allerede afsatte midler målrettet beskæftigelse, opkvalificering og fattigdomsbekæmpelse.

Herhjemme skal regeringen hurtigst muligt igangsætte udarbejdelsen af de territoriale planer for retfærdig omstilling, som er en del af betingelserne for at opnå fuld støtte.

Udarbejdelsen bør ske i samarbejde med relevante parter, herunder bl.a. kommuner og fagbevægelsen.

Litteraturliste

(18) Politiken, 2. juli 2019, ’Danmark hjælper Kina med CO2-reduktion’

01 : Større roller og tiltag for den offentlige sektor

Den offentlige sektor spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, selvom den ikke i sig selv udleder meget drivhusgas eller har haft et særskilt klimapartnerskab nedsat. 2030-målet kan kun opfyldes, hvis der arbejdes på tværs af den offentlige og private sektor. Og ligesom vi skal udnytte de styrkepositioner, vi har i dansk erhvervsliv, skal vi også udnytte de potentialer, der ligger i vores stat, regioner og kommuner

Læs mere

02: Strategiske satsninger på Power-to-X cirkulær økonomi og bio-økonomi, CO2-fangst og forskning

Det offentlige, navnlig staten, kan sætte retning for samfundsudviklingen ved at identificere en række kerneudfordringer og formulere ’missioner’, der skal løse dem.

Læs mere

3. Sektorkobling understøttet af store investeringer inden for energi

Energisektoren kommer til at spille en nøglerolle i den grønne omstilling i Danmark. Det ses tydeligt i figur 7’s illustration af sektorkoblinger og -afhængigheder, hvor energiproduktion og tilhørende infrastruktur er helt centralt placeret. Samtidig kan en række investeringer på den korte bane hjælpe os ud af corona-krisen.

LÆS MERE

8. Grøn omstilling af erhverv og industri mm.

Industri og produktion står for en væsentlig del af Danmarks udledninger, og der findes en række teknologier, der kan nedbringe dem. Det drejer sig bl.a. om energieffektiviseringer, varmepumper og brug af biogas frem for fossile brændsler. CO2-fangst kan også blive omkostningseffektivt inden for få år.

LÆS MERE

9. Internationale tiltag for klima, konkurrenceevne og eksport

For FH er det vigtigt, at man fortsætter den grønne udvikling i EU med initiativer, der mindsker usikkerheder for lønmodtagere, erhvervsliv og investorer, hvis bidrag og engagement er afgørende for omstillingen

LÆS MERE

10. Klimaafgifter og anden finansiering

Principielt skulle klimabelastningen af forskellige goder udregnes og en tilsvarende afgift pålægges. Det ville styrke incitamentet til at anvende klimavenlige teknologier eller klimavenligt forbrug. Senest har Klimarådet og Kraka/Deloitte foreslået en generel klimaafgift i Danmark, og figur 15 viser, at der er bred opbakning til enslydende afgifter.

LÆS MERE